I dag var vi en tur på Alhambra – Spaniens største og nok også mest instaværdige turistattraktion. Egentlig havde vi ikke planlagt noget som helst før vi kom herned. Men da jeg efter den første dag hernede allerede var ved at blive lidt feriekulret, tog min kæreste aktion og fandt et par destinationer, vi kunne strø ud over resten af ferien. Det der med feriekuller ligner mig ellers ikke. Altså da i hvert fald ikke, når jeg er i udlandet. Her plejer jeg at være garant for max afslapning og et minimum af anstrengelser. Men jævnfør mit indlæg fra forleden er jeg simpelthen ved at være mættet. Mærkeligt skulle man synes, når jeg har brugt det meste af min skoleferie...