3 år på to billeder

Kjole fra Minimum // Sko fra Asos Efter mit indlæg forleden, med billedet til venstre fra for tre år siden, synes jeg simpelthen ikke jeg kunne lade vær med at lave en reel sammenligning, nu da jeg fik taget et ret sammenligneligt billede i weekenden. Som jeg skrev, elsker jeg simpelthen at se på udvikling gennem billeder. Selvom de jo alt andet lige kun viser den ydre, fysiske udvikling, synes jeg bare så tit man også kan tyde, huske eller fornemme følelser og stemning herudaf. Og wow, hvor er det tilfældet med ovenstående billeder. I 2015 var jeg 18 år gammel og ret ny og usikker i mange henseender. Ikke, at jeg følte det sådan dengang, tværtimod faktisk. Men det er næsten...

Ét år efter – Nytårstag 17/18 // Mine nytårsforsæt og tanker om 2017

Ved nytår var det præcis et år siden, at bloggens første video så dagens lys. Eller i hvert fald denne blog. For der var da også et par videoer tilbage dengang, hvor jeg startede bloggen som udvekslingsstudent (mere om det en anden gang). Men jeg synes det var en passende anledning til at lave en opfølgning. Se videoen fra for et år siden her: Godt nytår i videoformat! Og det blev med samme koncept. En nytårsvideo, hvor jeg lægger min makeup, imens jeg filosoferer lidt over året der er gået, og det år vi træder ind i, i form af et klassisk nytårstag. Der er både en snak om nytårsforsæt, hvorfor jeg holdt en pause i mit vægttab, og hvad jeg...

Nytår med en enkelt forventning – for første gang længe

Jeg glæder mig. For første gang i hundrede år, tør jeg godt. Glæder mig til virkelig godt selskab, lækker mad, rødvin nok til at beruse en halv hær – og selvfølgelig til kransekage, nytårstale og alt det andet der gør det til den dag, det jo er. Årets sidste. Men i virkeligheden glæder jeg mig nok helt banalt fordi det bliver en rigtig god aften, med nogle rigtig gode venner. Ligesom jeg ville have gjort, hvis det var en hvilken som helst lørdag aften med samme setup… Som jeg nævnte lidt i mit skriv om juleaften, er det der med nytårsforventninger jo lidt en underlig størrelse. Hele verden går rundt og tror, at i aften skal være årets fest. Årets...

Ting bliver bedre, når man arbejder med dem. Heldigvis

For et år siden delte jeg dette indlæg. Og hvor er der sket meget siden. “Det eneste jeg frygter er, at det ender med at spænde ben for mig, at jeg misser en mulighed eller ikke tør tage den… Og på den måde bliver jeg ved med at sige til mig selv, at jeg bliver nødt til at arbejde med det.” Det fik det heldigvis aldrig lov til. At spænde ben. Jeg tog springet og sidder nu, lykkelig og glad, i min københavner-praktik, imens jeg overvejer hvor i den store verden mit 5. semester skal bringe mig hen. Jeg er altså kommet langt med frygten for fremtiden og alle de ændringer der på et øjeblik kan ske. Men jeg må...

En rolle for livet // Om valget af ansvar og kærlighed

Jeg er født ind i rollen, og det er derfor ikke noget jeg på samme måde som min rolle i venneflokken har valgt. Jeg kan ikke lægge den fra mig, tværtimod tager jeg den med mig gennem livet. Rollen som nogens storesøster. Ikke bare nogens storesøster. Hele 5, hver i sær fantastiske, men også pisse irriterende, små-søskende er og skal jeg være storessøster for. Det er gået op for mig de seneste år, at der er mange der, hvis det var deres søskende, havde kaldt dem halv-søskende. Det har jeg ALDRIG gjort. Ikke at jeg ikke anerkender at vi selvfølgelig kun er halvt beslægtet i og med at vi kun deler enten far eller mor. Men i og med at...
Older posts