3 år på to billeder

Kjole fra Minimum // Sko fra Asos Efter mit indlæg forleden, med billedet til venstre fra for tre år siden, synes jeg simpelthen ikke jeg kunne lade vær med at lave en reel sammenligning, nu da jeg fik taget et ret sammenligneligt billede i weekenden. Som jeg skrev, elsker jeg simpelthen at se på udvikling gennem billeder. Selvom de jo alt andet lige kun viser den ydre, fysiske udvikling, synes jeg bare så tit man også kan tyde, huske eller fornemme følelser og stemning herudaf. Og wow, hvor er det tilfældet med ovenstående billeder. I 2015 var jeg 18 år gammel og ret ny og usikker i mange henseender. Ikke, at jeg følte det sådan dengang, tværtimod faktisk. Men det er næsten...

Ét år efter – Nytårstag 17/18 // Mine nytårsforsæt og tanker om 2017

Ved nytår var det præcis et år siden, at bloggens første video så dagens lys. Eller i hvert fald denne blog. For der var da også et par videoer tilbage dengang, hvor jeg startede bloggen som udvekslingsstudent (mere om det en anden gang). Men jeg synes det var en passende anledning til at lave en opfølgning. Se videoen fra for et år siden her: Godt nytår i videoformat! Og det blev med samme koncept. En nytårsvideo, hvor jeg lægger min makeup, imens jeg filosoferer lidt over året der er gået, og det år vi træder ind i, i form af et klassisk nytårstag. Der er både en snak om nytårsforsæt, hvorfor jeg holdt en pause i mit vægttab, og hvad jeg...

Ting bliver bedre, når man arbejder med dem. Heldigvis

For et år siden delte jeg dette indlæg. Og hvor er der sket meget siden. “Det eneste jeg frygter er, at det ender med at spænde ben for mig, at jeg misser en mulighed eller ikke tør tage den… Og på den måde bliver jeg ved med at sige til mig selv, at jeg bliver nødt til at arbejde med det.” Det fik det heldigvis aldrig lov til. At spænde ben. Jeg tog springet og sidder nu, lykkelig og glad, i min københavner-praktik, imens jeg overvejer hvor i den store verden mit 5. semester skal bringe mig hen. Jeg er altså kommet langt med frygten for fremtiden og alle de ændringer der på et øjeblik kan ske. Men jeg må...

Når det bare er nemmere at give op end at fejle

Egentlig var i dag dagen, hvor jeg skulle have snøret løbeskoene, til min hidtil længste tur. 21 km rundt i Odenses gader til HCA halvmarathon. Men det blev desværre ikke aktuelt… Jeg gik fra at være halvsløj, til at være helsyg, miste stemmen, og fange mig en lungebetændelse. Alligevel havde jeg lidt svært ved at slippe tanken og give endeligt slip på den billet, som allerede var købt. Men da min mor i onsdags (som selv er en ret stabil løber) sagde til mig, at det sku ikke duede, blev jeg alligevel overbevist. Og en smule lettet. Ironisk nok havde jeg gået så længe op til, og underspillet mine egne evner, og et eller andet sted bande projektet så langt...

Så meget har jeg tabt // Status på “projekt fit”

Det er vidst på tide med en opdatering. På det der “projekt fit” jeg startede omkring mit nytårsforsæt, men som tog fart for efterhånden en god håndfuld uger siden, da jeg startede på Mayadroems kostplan (min kostplan var en gave). Det er gået meget op og ned, men vigtigst af alt; Lige nu går det fremad, og jeg har knækket koden. Eller fundet balancen som jeg skrev forleden. Mit løb går bedre, end det har gjort længe, og jeg kan endelig begynde at få nogle kilometer i benene efter jeg måtte holde en længere pause pga. kramper. Jeg løber efter det her program, med målet om en halvmarathon. Indtil videre nøjes jeg dog med at drømme om 10 km uden pause....