“Enige om at være uenige”

… (fortsættelse på dette indlæg)

Et par dage efter at opslaget på “Sammen for fremtiden” havde været oppe, blev jeg ringet op af vores Landsformand i Venstres Ungdom, Jens, som sagde at han lige havde haft en journalist fra Berlingske i røret, der ledte efter en familie hvor forældre og barn ikke stemte det samme, og derfor var han kommet til at tænke på mig. Han spurgte om journalisten måtte ringe mig op, og selvfølgelig måtte han det.
Det resulterede i, at jeg en halv time efter fandt mig selv svare på alverdens mere eller mindre politiske spørgsmål i telefonen, fiskende efter et rigtig familiedrama, det var jeg ikke i tvivl om. Men sådan er det heldigvis ikke. Journalisten Kristian, spurgte om han måtte snakke med min far (da han er den jeg stemmer uens af – mine forældre er skilt), og efter aftale med min far ringede Kristian også ham op.

Artiklen trykt i Berlingske d. 13/6-1

Min far har senere fortalt mig at journalisten også hos ham, fiskede rigtig meget efter, om det mon var et ungdomsoprør der havde skabt drama. Han skulle jo have sin historie og helst en med en masse familiesplid. Det har vi senere grint lidt af, min far og jeg. Vi har heldigvis aldrig været uvenner over politik, og det bliver vi nok heller aldrig. Vi er blot enige om at være uenige.

Hvad stemmer du? Og gør dine forældre det samme?