EXPO 2015
Som de fleste af jer nok læste i indlægget her. Var formålet med vores Milanotur, at komme til verdensudstilling, EXPO 2015. Verdensudstillingen er en tradition hvert 4. år, hvor verdens forskellige store byer skiftes til at være værter. Det var f.eks. for 4 år siden i Kina, da der var verdensudstilling, at den lille havfrue var på besøg.
Konceptet er så, at hvert deltagene land har sin egen pavillon(pavillon er nok lettere misvisende da de fleste lande har skudt store penge i at bygge kæmpe, nærmest mussée lignende bygninger), ned langs en kilometerlang gade.
Hvert år kører man så med et forskelligt tema. I år var det “Feed the planet” og det var spændende at se HVOR forskelligt, det kunne tolkes.
Der var ikke rigtigt nogen af os der vidste hvad vi havde forventet med det, men det var bestemt anderledes end vi begge lige havde forestillet os. Det var svært sådan lige at forestille sig hvordan det logistisk er sat op, men det var for det første MEGET større og så var det generelt i hvert fald mere storslået end jeg lige havde troet.
Jeg har valgt at headline et par af landenes pavilloner, for bedst at give jer en smagsprøve på konceptet. Det er svært at sige om jeg har nogen yndlingspavillon, men dem jeg har nævnt nedenfor, har da på den ene eller anden måde gjort sig ekstra bemærket, og det er vel også en slags “favorit”?
NEPAL
Nepal er en af de første pavilloner man kommer til, og en af de flotteste efter min mening. Man kan lige ane det store tempel bag mig, hvor der også blev solgt traditionel nepalesisk mad. Dét var så deres måde at fortolke årets emne på.
VIETNAM / AZERBAIJAN
Jeg var VILD med våde Vietnam og Azerbaijans frontparti. Jeg husker desværre ikke Vietnams interiør, men Azerbaijan sparkede røv med lys, special effects og vild arkitektur.
COOP – FREMTIDENS SUPERMARKED
Vi besøgte også et supermarked der var placeret inde i den kæmpestore udstillingsby. Det var COOP der havde lavet et “fremtidens supermarked.” Og for to ungarbejdere i et supermarked, var det en ret interessant oplevelse. Der var interaktiv vareinformation, hvor man ved blot at lægge hånden hen over den vare man ønskede information om, kunne få den digitale tavle øverst til at skifte, og vise den ønskede information.
USA
USA var selvfølgelig repræsenteret, og nok også med en af del aller største bygninger.
NORD KOREA
Nord Korea viste deres robotskills, og jeg må da indrømme at jeg var lettere imponeret.
MAROKKO / SLOVAKIET / RUSLAND
Landende står alle nævnt i min note som 3 der formåede at lege med sanserne. I Slovakiets pavillon måtte man f.eks. tage skoene af og gå på salt. Fordi salt er en stor produktionsvare i Slovakiet, og eftersigende skulle have en god masserende effekt.
BRASILIEN
Brasilien var mega kreative med en klatregang til toppen. Hvad dét koncept havde med feed the planet at gøre, var nok mere svært at se. Nedenunder voksede der krydderurter, og oppe i toppen var der indgang til “museumsdelen.”
ØSTRIG
Østrig bød indenfor i en stor skov. Jeg tror at vi begge fik mere inspiration til vores kommende have, end vi nødvendigvis gjorde om maden.
Vi var langt fra inde alle steder, især der hvor der var meter lange køer sprang vi over. Nogen lande havde fået den ide, at de skulle lukke folk ind i hold på en guidet rundvisning, og det kan jeg fortælle, det fungerede overhovedet ikke. Et sted som her, vil folk bare gerne selv gå rundt og læse og sanse.
Alt i alt var det en flot oplevelse, men hvis jeg skal sætte min finger på noget, er jeg rigtig ærgerlig over præmissen om hvordan især de store europæiske lande kæmpede mest om at vise deres “non-co2-producerende-øko-og-allergivenlige-med-tanke-for-helbredets, bla. bla.” Sagt på en anden måde, der gik simpelthen for meget selvpromovering i den nogen steder, og det fik ærligt bare mig til at gå videre.
EXPO 2015 Milano kører indtil 31. oktober og billetter kan bestilles her. Bestemt anbefalelsesværdigt til en lille get-away i sensommeren.
[…] Næste ferie-indlæg bliver om selve målet med turen til Milano, nemlig verdensudstilling: Expo 2015, feed the […]