Søndagsbrunching er en forkælet branche

Who’s counting?

Hvis i følger mig på min Instagram, katrineiml, ved i, at jeg igår var i teatret med min kæreste Mads, tilfældigvis samme dag, som vi havde været sammen i 22 måneder.
“But who’s counting” som jeg skrev. Og det er egentlig lidt en joke, for hvis der er noget jeg gør, så er det at tælle dage, måneder og år, og gå alt for meget op i alt hvad der er mærkedage.

Det er sådan en ting jeg har, jeg ikke kan lade vær med. Det er alt fra første gang jeg mødte folk, til min kærestes første kys, min afrejse på udveksling eller ferier, månedsdage, jubilæum på arbejde osv osv. . Jeg ved ikke hvad det er, men jeg synes bare det er så hyggeligt <3

IMG_2649

Stykket vi så hedder “Frøken Julie”, og er en nyfortolkning af August Strindbergs stykke fra 1888, som handler om magtforhold mellem høj og lav og mellem mand og kvinde. Ikke at jeg vidste det, før jeg bestilte billetterne, men jeg synes bare det er så fed en oplevelse at gå i teatret, og med Aarhus Teaters studiebilletter til 50 kr i hverdagen, er det rent faktisk billigere end biografen. Det var et rigtig fint stykke med stof til eftertanke.

Apropos mærkedage i øvrigt. I dag er det den 11. september, og trods mit kun 5 årige jeg, husker jeg tydeligt hvad jeg lavede den dag i 2001. Det er på ingen måde hyggeligt at se tilbage på, men mit sentimentale jeg kan godt lide det alligevel…

Det er nok derfor jeg er så vild med mærkedage – jeg elsker historien bag dem. At mindes noget romantisk, sørgeligt eller rart. At se tilbage på den efterfølgende tid, og på hvordan livet har udformet sig siden.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagsbrunching er en forkælet branche