Housewarming

DIY: Ophæng til planter

IMG_0133 IMG_0152 IMG_0155

70’ernes macramé har fået en opblomstring, og de kan efterhånden ses rundt i hele blogland. Jeg faldt hurtigt for det, og synes det er en rigtig fed detalje, og god mulighed for at få lidt grønt ind i lejligheden, uden at man behøver sætte en masse hylder op eller have vaser stående og fylde hele gulvet.

Der findes mange forskellige udgaver af ophænget, og jeg har da også lavet en noget mere avanceret udgave med perler og knytning end den jeg er ved at hænge op på billederne her, men er man helt ny i feltet, så er denne guide rigtig nem at følge. Det handler i virkeligheden bare om at have 8 snore, der skal bindes sammen 2 og 2, derefter binder man en ny knude, men denne gang med en snor fra nabo knuden. Jeg håber guiden giver mening, ellers spørg endelig. Når først man lige har fanget finten er det super nemt.

Vi er heldige at have bjælker i lejligheden, og derfor valgte jeg bare at binde ophænget rundt om denne, så jeg ikke skulle til at bore huller i væggen. Men det kan også se rigtig fedt ud, med en lille krog i væggen og så ophænget hængende ned derfra. Måske endda flere ved siden af hinanden i lidt forskudt højde.

Krukken med plante er købt i føtex til 60,- kr., og jeg har ladet mig fortælle at det er en form for peperomia mix. Jeg håber jeg har grønne fingre nok til, at den vokser sig lidt længere, og får nogle lange grene hængende ned med tiden. Det ville være så flot.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Housewarming