Opskrift: Nem og lækker æblekage

Tid der flyver

Det gør den. Flyver. Og normalt er det jo ikke rigtigt noget man går og lægger mærke til, eller tænker over. Men især én dato hvert år minder mig om, nøjagtigt hvor hurtigt den flyver. Og det var såmænd i torsdags. At 3 år var fløjet afsted, og min kæreste og jeg hver i sær forsøgte at overaske, mens vi bare hyggede os. Og så eftertænksom jeg er, elsker jeg også at se tilbage.

Min mor plejer altid dagen før min fødselsdag, at gå og minde mig om, at nu er det præcis x år siden at vandet gik, nu er det x år siden jeg kom på hospitalet osv osv. Det er noget af det bedste jeg ved, og klart den tradition (foruden jordbærkage) jeg holder mest af ved at fylde år.

I år prøvede jeg selv lidt det samme, da min kæreste og jeg også fejrede mærkedag. Håbede på, at min kæreste ville fortælle et par af de gode historier fra dengang vi listede os rundt i mørket og holdt i hånden, til langt ud på natten, midt i kulden, fordi ingen af vores forældre skulle møde den anden endnu. Og se nu bare der, jeg er allerede godt i gang. Og som forudset var det ikke lige noget for min kæreste. Haha, jeg må få mig nogle børn og fortælle historier til. Men om ikke andet lå jeg der i mørket under dynen dagen før og tænkte. Helt tilbage.
Når man “kun” er 20, er 3 år en stor rum tid. Og ikke mindst en ret stor rum tid af den jeg har anset mig selv som værende “den jeg formegentlig er, og skal være” eller måske bare det man vil kalde voksen. Eller i hvert fald noget der ligner.

skaermbillede-2016-11-14-kl-19-49-32
Det første billede jeg overhovedet har af os… For pokker jeg synes vi ligner børn næmest

Jeg kan simpelthen ikke forholde mig til, hvor hurtigt tid går. På den ene side synes jeg vi har oplevet ting der umuligt kan være inden for 3 års tid. De 3 år gymnasiet varede var på en og samme tid ufattelig langtrukne og ovre på ingen tid. Jeg føler samtidig på den ene side ikke, at jeg har ændret mig en my, siden jeg startede i gymnasiet og kort tid efter blev kærester med min Mads, men hvis jeg ser på det “ovenfra” kan jeg jo godt se at det er løgn.

Jeg er blevet 3 år ældre med alt hvad det indebærer. Jeg er flyttet hjemmefra, blevet student og startet videregående uddannelse. Jeg er gået fra at være en lettere forvirret ung radikal, til at være formand for en VU forening jeg ikke kunne være mere stolt af (læs om den rejse her). Jeg har forladt mit fritidsjob, til fordel for et vaske ægte studiejob. Jeg er om muligt blevet endnu mere moden, har truffet massere svære beslutninger, men bestemt også en hel del af de bedste. Og så er jeg gået fra at være forelsket til at elske… Noget jeg håber vil vare mere end blot 3 år endnu <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Nem og lækker æblekage