Poesi og kærlighed // Glædelig jul

Københavner for en aften // Bloggers Delight X-mas party

img_0117Mens jeg stadig render rundt i nattøj og udspillet mave, og venter på, at jeg får taget mig sammen til at springe under den varme bruser og tage den korte tur op til min mor, der i dag går under titlen fødselsdagsbarn, tænkte jeg, at i kunne få lov at fordrive jeres dovne juledag, med lidt blogging om mine 24 timer i hovedstaden forleden. Jeg var nemlig inviteret til julefest d. 22 hos Bloggers Delight (som jo er dem der hoster min blog, efter jeg er blevet all so professional). Og normalt ville det være lidt en lang og dyr tur for så kort et arrangement og visit, men med SPARs gratis julebus hjem og muligheden for at ønske min kære Bedstemor glædelig jul gav det god mening.

Min faster bor så centralt som man overhovedet kan (læs: midt mellem nørreport og rådhuset) og da hende og min kusine var taget til varmere himmelstrøg over julen, rykkede min Bedste og jeg ind for en overnatning. Så skulle jeg ligesom ikke belemre mig med at finde rundt og hjem i storbyen. Eller i hvert fald ikke ret meget mere end lige rundt om hjørnet. Dejligt.

fullsizeoutput_1ebb fullsizeoutput_1ebc

Min Bedste bød på frokost da jeg ankom, og ingen af os kender rigtigt området omkring nørreport og Fiolstræde særlig godt, så vi aftalte at tage det første og det bedste vi stødte på. Og det blev altså denne mere eller mindre veganske café, Hope, hvor vi dog begge valgte en kyllingesandwich. Rigtig lækkert.

Jeg skulle være på Store Kongensgade i Jane Kønigs showroom kl 17, og fandt derfor hurtigt kjole og sko frem til lejligheden og begav mig afsted mod Kongens Nytorv hvor søde Looklab-bloggere ventede på mig. (Nogen af dem i kan finde i topbaren øverst). Og hvor var det rart at få lov at være “de nye” sammen… For helt ærligt, så er det ikke event-delen omkring blogging jeg er mest habil i, trods mine snart 6 år ved tasterne. Faktisk må jeg indrømme jeg troede det var mere en middag (med kniv og gaffel i ved), end det nærmere stående-mingle-event det viste sig at være. Jeg tror da nok lige jeg skal have øvet mig i at stå op og spise til lignende arrangementer i fremtiden. Men festligt og ikke mindst fantastisk var det. Såå mange mennesker samlet om en passion der rækker i alle hjørner. For, for søren hvor Bloggers Delights bloggere favner bredt. Og det da lidt fantastisk.

Der var drinks, blitz og god stemning i lange baner. Og så var der julegaver fra Jane Kønig og en efterfest på Arch. Sidst nævnte nok den største oplevelse. Jeg bliver aldrig rigtig vild med natklubber, men når det skal være, så det var her virkelig et vildt forsøg. Wow for en indretning, og for DYRE flasker og alt for dyre festtyper. Men jaja, det er nok også bare mig der er noget for sig… Haha. Én på opleveren for en jyde som mig.

Og selvom jeg aldrig kunne forestille mig at blive vant til pulsen i storbyen. Så kan jeg sagtens forestille mig at blive vant til lækre blogger-events. Især med så dejlige “kollegaer” som jeg. Det er en fornøjelse at dele sin hobby med nogen, og i deres selskab er intet selfie, kameralys eller opdatering for meget!

fullsizeoutput_1ebe fullsizeoutput_1ec0 img_0119 fullsizeoutput_1ebf
15622103_10155058956043646_7958358318781297806_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Poesi og kærlighed // Glædelig jul