Endnu engang bekræftet – Jeg skal ikke være hjemmegående!

Jeg er røv-privilegeret. Det har jeg egentlig sagt før. Men den her gang handler det om, at jeg fra mit studie har fri næsten resten af januar. Og det er skam rigtig dejligt – især fordi det giver os mulighed for at rejse en næsten en hel uge på mandag, hertil.

Men det er samtidig moooonster svært for mig at få tiden til at gå på en produktiv måde, og generelt bare at nyde ikke at skulle noget. Det er virkelig svært for mig at vågne, når jeg ved jeg ikke har noget at vågne til og det er bare som om dagene går lidt i ét. Jeg prøver at få ryddet lidt op og løbet, men selv det synes jeg er svært at få taget mig sammen til… Det minder unægtelig meget om den samme følelse jeg havde, da jeg i sensommeren havde et par uger hjemme efter min kæreste var startet og jeg stadig ventede på at komme igang. Jeg fik da læst og nydt de sidste solstråler og sådan. Men jeg har det sku ret svært med ikke at lave noget. Lære noget og komme lidt ud ikke mindst. Og det skræmmer mig faktisk næsten hvor svært det er for mig. Efter ikke engang en uge er jeg tæt på at blive sindsyg. Jeg vil igang igen, møde mennesker og bruge min hjerne.

Det var til gengæld ret hyggeligt da min mor gik hjemme med min lillesøster

Det skræmmer mig fordi jeg egentlig ikke troede tanken om at være hjemmegående var så fjern for mig. Det var ikke noget jeg så som helt umuligt, og jeg glædede mig i hvert fald til at komme på barsel. Nu er jeg lidt mere skeptisk ved tanken. Mon ikke man har rigeligt at tage sig til med en lille, men alligevel. Jeg tror sku nemt jeg kunne blive lidt småskør. Haha.

Nu har jeg imidlertidig været i kælderen med ting der bare stod og ventede, ryddet alle de der ophobbende papirbunker op, fundet kufferten til vores rejse frem og så småt fået styr på en masse af de gøremål jeg havde udskudt netop til denne måned, hvor jeg vidste jeg havde tid. Og så glæder jeg mig bare til at komme lidt ud i verden og på ferie. Jeg er mere end klar!