Opskrift: Fredagspizza // Nem og lækker pizzadej

Kvote 2 guide #6 – Udfyld din ansøgning korrekt på optagelse.dk

kvote-2-guide-ansøgning-eksempel-cv-udtalelser-motiveret

Nu nærmer ansøgningsfristen for Kvote 2 sig virkelig, og de aller sidste tips i min kvote 2 guide får derfor lov at se dagens lys nu. Sidste led i min kvote 2 guide handler om at få udfyldt sin ansøgning korrekt, og få krydset de rigtige felter af. Samt ikke mindst, at få den sendt afsted inden tidsfristen. Det kunne faktisk ikke være mere vigtigt. Kæft hvor ville det være ærgerligt ikke at komme ind af den grund.

Læs også de seneste indlæg om de første skridt i ansøgningsprocessen, om udtalelser, anbefalinger og frivillighedsbevis, tips til CV’et, tips til at skrive ansøgningen og muligheden for at læse min som et eksempel på en kvote 2 ansøgning, samt det seneste med overblik og rettelser.

Sæt de rigtige krydser!

Det aller vigtigste er, at du får sendt ansøgningen afsted inden fristen for Kvote 2, så den indgår i bedømmelsen. Kommer du bare 1 minut for sent, vil den kun indgå som Kvote 1 ansøgning. Tag samtidig stilling til, om ikke det er en god idé at krydse standby feltet af. (Det optimerer jo alt andet lige chancerne for at komme ind).
Dernæst er det vigtigt at taste de helt rigtige ønsker ind, og ikke mindst, i den rigtige rækkefølge.
Husk også og få tastet de rigtige oplysninger ind, få sat kryds i de rigtige ja/nej felter, og ikke mindst få vedhæftet alt det relevante.
Her er det vigtigt at få konverteret dine filer til pdf og få dem døbt rigtigt. F.eks. hed mine “Dokumentation, føtex” eller “Frivilligbevis kommunalvalget 2013”. På den måde er det overskueligt for vedkommende der skal læse dem, at vide hvad der er hvad. Og husk så og få dobbelttjekket, om de alle er vedhæftet.
Tjek det hele igennem en ekstra gang, og sørg så for at få den sendt afsted og ikke bare gemme den. Mener der er en ‘ansøg’ funktion og derfor skal du ikke bare klikke ‘gem’.

Og husk så, og få sendt din ansøgning inden kl. 12 onsdag d. 15 marts!

Held og lykke med det, nu er der ikke så meget andet tilbage at gøre end at krydse fingre ✨

// Følg med på min fb-side her, og få mine nyeste indlæg i dit feed!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Fredagspizza // Nem og lækker pizzadej