Når jeg slipper kontrollen og lader ansvaret blive hjemme

En god ven og jeg sidste år til selv samme påskefrokost 🌷

Det er sjældent det sker. Eller måske nærmere at det lykkes mig. Sådan at slippe kontrollen helt og lade ansvaret ligge derhjemme. Jeg tror faktisk aldrig det helt lykkes, men der er tidspunkter og situationer hvor det er tættere på end andre.

Læs også: Om fremtidsplaner der kan fylde for meget

I kraft af mit hverv som formand for VU Skanderborg har jeg altid det største ansvar. I sidste ende i virkeligheden lidt det eneste. Og derfor drikker jeg mig f.eks. aldrig fuld, når der er arrangementer i vores egen forening. Jeg har brug for det overblik ædrueligheden giver mig.
Det samme har jeg, hvis jeg tager en flok med fra min egen forening på besøg et andet sted. Eller når der er nationale kurser rundt om i VU hvor jeg som oftest i kraft af mit virke som kursusudvalgsmedlem står med ansvaret for at folk er mætte, at festen bliver lukket og at medlemmerne kommer i seng.

Men når VU Århus f.eks. som de gør i aften, inviterer til påskefrokost. Så tør jeg godt give slip. Også selvom der skulle være et par enkelte af mine søde medlemmer til stede. De ved nemlig godt at de selv skal finde hjem. Mor har fri.

Læs mere om mit engagement i VU her

Jeg tør.
Fordi jeg ved, at der er nogle andre til at stå med ansvaret hvis noget går i stykker.
Jeg tør.
Fordi jeg ved, at der er nogle andre til at rydde op og gøre rent dagen derpå.
Jeg tør.
Fordi jeg ved, at der er nogle andre til at hjælpe dem op, der ikke selv kan finde hjem.
Jeg tør.
Fordi jeg ved, at der er nogle andre til at bevare overblikket.

Det eneste jeg skal, er at passe på mig selv. Og hvis det engang imellem skulle glippe, så ved jeg også, at der er nogle til at følge mig til toget. Der er nemlig nogle andre til at stå med overblikket! Eller en god ven i nærheden.

I virkeligheden er det rigtig sjælendt jeg overhovedet har lyst til at slippe kontrollen. Og i mange tilfælde er det at slippe kontrollen for mig bestemt ikke ensbetydende med, at jeg behøver at drikke mig sanseløst fuld. Det betyder egentlig bare, at jeg har muligheden og friheden. Også til at hygge mig uden afbrydelser af “stuff to do”.

Og dét glæder jeg mig til.

Jeg påtænker endda at tage selvsamme kjole på som sidste års udgave, hvor billedet ovenfor er taget. Den er god til påskefrokost og til mega solbrun hud. Sidstnævnte bliver der nok ikke så meget af i år…