Tandsmør og 21 lys

Eller. Det troede jeg. Altså at de 21 var hvad der skulle sættes ild til. Det var det så ikke, men så kan de vel sagtens genbruges i slutningen af måneden, hvor det er min tur.

I onsdags fyldte min søde kæreste år. 21 af slagsen. Det er både rigtig meget og stadig ingen alder. Ikke at jeg selv skal sige noget der, jeg fylder først samme mængde om et par uger.

Dagen var særlig på mange måder.

Det var 5 år siden jeg mødte ham der min kæreste for aller første gang. Stiv og glad til sidste skoledag i 9. klasse (læs vores kærlighedshistorie her hvis det lyster.)
Og så inviterede vi for første gang fødselsdagsgæster i vores eget hjem. I hvert fald sådan med boller, tandsmør, saftevand og bedsteforældre. Sidste år inviterede jeg nemlig også på fødselsdag, da jeg suprisede min kæreste med lejligheden fuld af venner og dåseøl. Men i år var ligesom lidt mere efter bogen. På den der “vi inviterer hjem til os selv nu” måde. Og dertil hørte selvfølgelig en kvalmende god fødselsdagskage.

Sidste gang til dåseøllene og grillpølserne for drengene serverede jeg en lækker cheesecake. I år havde min kæreste “bare” bedt om en chokoladekage. Men han må have tænkt sig dårligt om i det øjeblik, for han ved at når det gælder madlavning og bagværk og i særdeleshed når der hører gæster og særlige anledninger til, så er der ikke noget “bare” i min verden.

Det blev til ovenstående brownie med fyld. Lige i hans ånd. Egentlig skulle det være bær og ikke sure kastanjer. Men jeg kender min kæreste. Han synes jordbær er åndsvagt dyre (det gælder vist i virkeligheden al frugt), og elsker til gengæld sure kastanjer. Derfor.

Kagen er lavet med inspiration fra Susan Milo’s kage her. Jeg undlod dumlen indeni og ændrede som sagt lidt i topping’en. Den faldt uanset i rigtig god jord, og Susan har ret. Man KAN virkelig ikke spise meget mere end ét stykke ad gangen, selv for en stabil chokolade-elsker som ham min nu 21-årig kæreste…