TGIF: Weekendens planer

Snydedagenes svære balance

Jeg kalder dem snydedage. De der dage hvor man er inviteret på middag, skal til fødselsdag, drikke vin med veninderne eller lignende.

Ideelt set fandtes den slags cheatdays vel ikke. Sådan i forhold til kalorieindtag og projekt fit… Men hey.

Det var min eneste anke. Jeg vil stadig kunne leve livet, selvom jeg forsøger at smide et par kilo.

Og for mig er det netop livet. Rosé i solen. Bøffer på grillen, jordbær med is og alt det andet der får mundvandet til at løbe og som samler familier og gode venner. Der er ikke noget som dansk hygge der kan mærkes på madindtaget.

Jeg har til gengæld knækket koden. Eller, jeg er på vej til det. Koden for hvad der gør godt og hvad der er overflødigt. Aldrig har jeg brudt mig særlig meget om kvalitet i forhold til kvantitet. Eller måske har jeg nærmere bare haft skide svært ved at sige stop og tage den sidste. Det har jeg unægtelig stadig. Men den lille stemme inden i mig siger mere og mere fra.

Altså ikke fra bøfferne og bland selv slik’et og det der med at nyde livet. Men mængderne. Og den dårlige samvittighed. Jeg må nemlig gerne, så længe jeg bare nyder det og gør det fordi det gør mig glad.

img_2024

Jeg ved, at hvis jeg drikker vin eller får en drink i dag (og det gør jeg, jvf. planerne for aftenen), så går min næste løbetur måske dårligere, og jeg taber mig ikke så meget denne uge som hvis jeg lod værre. Men samtidig har jeg lyst til netop at drikke det glas vin med nogle gamle gymnasieveninder og catche op på løst og fast. Det gør man unægtelig bare bedst med vin i hånden.

Og min “snydedag” i dag bliver derfor unægtelig anderledes end de var for 10 uger siden før jeg begyndte på kostplan, nye tanker og endnu mere løb. Ikke at jeg på nogen måde er hellig, jeg er nærmere bare ved at lære mine egne grænser og glæder at kende. Og ikke mindst, at finde balancen. En balance jeg har haft svært ved at holde stort set hele mit liv, men som jeg så småt er ved at lære at finde. Balancen mellem snydedage, lysten til at sige fra, og glæden ved engang imellem at sige til…

Glædelig lørdag til jer. Nyd vinen, grillmaden, desserten og alt det andet lækkert der unægtelig hører sig til på sådan en solskinsdag! ☀️❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TGIF: Weekendens planer