Så lokalt som det kan blive

Jeg tror ikke engang jeg har fået nævnt i forummet her, at jeg er draget på ferie. Så det kunne jeg jo passende starte med.

Jeg er taget på ferie.

I verdens mest lokale, mindst turistede (i hvert fald på denne tid af sæsonen) lille, italienske strand-by, Montesilvano.

Med kirkeklokkespil hver middag, og med lokale der kigger mærkeligt på os, når vi har bare ben og arme. For dem er 20-25 grader jo skide koldt.

Lige først da vi dukkede op, sidst på eftermiddagen i lørdags, tror jeg vi begge blev lidt skuffede. Solen var på vej ned, og det var ikke ligefrem en hedebølge der ramte os. Og hvad fanden skulle vi så få en hel uge til at gå med, når planerne egentlig bare hed sol, pool og strand?

Vi drog mod det lokale supermarked for at handle snacks, vand og sodavand og endte da også med nogle pizzaslices to-go fra selv samme. De blev indtaget (dog med lange bukser og en sommerjakke på) på vores ret store altan, mens solen gemte sig bag lejlighederne overfor.

Vi krøb under dynerne og satte en lørdagsfilm på… Og på den måde var det jo ret perfekt med lidt kølige aftener.

Søndag morgen vågnede vi til gengæld til en sol der var ved at brænde igennem. Optimismen var til at tage at føle på, og efter en ret udemærket hotel-morgenmad, kunne vi altså alligevel som planlagt hjemmefra bruge det meste af dagen på at varme os i en liggestol. Poolen var virkelig kold, så det blev ikke til mere end et tå-dyp (for nu that is).

Frokosten fandt vi langs stranden, ligesom vi til aftensmadstid begav os afsted mod én af de helt gode italienske pizzaer. Det var bare som om, at de alle var enten lukket eller helt tomme for mennesker. Som min kæreste sagde, det er sku ikke et godt tegn. Så vi begav os videre mod et af de steder der var omtalt i hotel-guiden, og ganske om ikke vi fandt hele byen siddende, stående og ventende ved selvsamme pizzeria. Når de lokale henter pizza herfra, så må der være noget om det, blev vi enige om. Og jeg lover jer, aldrig i mit liv har pizza smagt så godt som den gjorde i går. Aldrig.

Og selvom der var dukket en gæst eller to op i de andre restauranter da vi gik hjem, tror jeg nu alligevel vi holder os til den overrendte helt helt lokale af slagsen. Måske resten af ugen. Ja, det tror jeg faktisk. Måske endda i dag med en af de lokale is til dessert. Dem får man henne på hjørnet, og italienerne selv er lige så hyppige gæster som de få turister, der også har fundet vej herned. Og så ved vi jo, at det må være godt. Når det er så lokalt som det kan blive!

Og så må det nok også hellere blive med en løbetur forinden. Hvilke bedre omgivelser at starte op igen efter en lidt for lang pause end strandpromenade, bølgeskvulp og lokale chiao’s!