Er du aldrig i tvivl?

Tvivl og kærlighedJo!

Det tror jeg man skal være. Jeg tror, at man engang imellem skal være i tvivl, for at være sikker.

I går stod jeg henslængt over baren med en øl i hånden, og nogle gode VU-venner ved siden af, og snakken faldt på kærlighed. Den store, skræmmende, svære, men også altoverskyggende dejlige kærlighed.

Vi snakkede om, hvordan kærligheden er svær at finde, men hvordan den også kan være svær at holde fast i. Men endnu mere, hvordan den også kan være svær at acceptere. Især når man er så (relativt) unge som os.

Det var nok de shots vi senere blev budt, der i dag gør, at jeg ikke kan huske om jeg blev direkte spurgt, eller om jeg bare konkluderede. Men jeg ved, at vi snakkede om tvivlen. Og om at den gerne må være der.

Faktisk er det en nylig opdagelse, jeg har gjort. Jeg har altid troet, at man skulle være sikker som amen i kirken. Og det er jeg vel sagtens også. Men engang imellem står man også der, med sit hjerte i hænderne og tænker, om man skal putte det tilbage i hænderne på sin udkårne, eller man skal proppe det ind under huden på sig selv, og tage benene på nakken.

Jeg gjorde i hvert fald, som du måske så her? Og jeg blev mødt med åbne arme. Ikke kun fra min omgangskreds, men fandme også fra min kæreste: “Man må gerne være i tvivl sagde han” og så var jeg pludselig ikke i tvivl mere.