I dag er der valg. Skolevalg. Og en stor del af alle landets 8-9. klasser har været så heldig ugen igennem at få et indblik i demokratiet og i forskellige politiske mærkesager. De elever skal nu tage stilling og sætte kryds. Præcis som vi andre gør det til kommunalvalg, folketingsvalg og alle de andre. Læs også: Hør min grundlovstale Jeg har selv været til 4 debatter i løbet af de sidste par dage. Og det er lige fedt hver gang. Jeg har virkelig kun mødt spørgelystne og interesserede unge på min vej, og det er fedt at mærke, at ungdommen er engageret og ikke mindst interesseret i politk og demokrati. Det spændende bliver, hvordan de unge stemmer. Sidste år vandt VU...

Skolevalget 2017 er igang, og for mit vedkommende startede det med en paneldebat på Gudenåskolen her til formiddag. Skolevalget er et initiativ fra Dansk Ungdoms Fællesråd i forbindelse med Folketinget og Undervisningsministeret. Det er 2. gang det kører og skal forhåbentlig gøres permanent hvert andet år. Eleverne bruger en uge eller to på den demokratiske samtale, kampagner og mærkesager og slutter oftest af med en paneldebat med ungdomspolitikkere og en valghandling torsdag middag. Sidste år vandt VU, og det satser vi bestemt stærkt på at gøre igen. Læs også: Fra magenta til blå Eleverne i dag var både lytte- og spørglystne og selvom jeg og de andre ungdomspolitikere nemt kunne have snakket og debatteret meget længere, synes jeg vi kom godt...

Som nævnt i mit indlæg her, var jeg meget i tvivl om, hvor mit kryds skulle sættes idag. Jeg synes at afstemningen er sat sammen på en sådan måde, at mit idealistiske, demokratiske-jeg havde svært ved at stemme ja. At afgive suverænitet klingede helt forkert i mit øre, og generelt er jeg ikke så stor fan af at have mere “EU-centreret” lovgivning. MEN, det blev nu alligevel et ja. Hvis der er noget vi skal være fælles om i EU-regi, så synes jeg det er militær, politi osv. Det er noget vi, som lille Danmark, ikke kan stå alene om, og derfor endte jeg altså med at stemme ja. Jeg vil nu også sige, at der skal hele 5/6 af...

… (fortsættelse på dette indlæg) Et par dage efter at opslaget på “Sammen for fremtiden” havde været oppe, blev jeg ringet op af vores Landsformand i Venstres Ungdom, Jens, som sagde at han lige havde haft en journalist fra Berlingske i røret, der ledte efter en familie hvor forældre og barn ikke stemte det samme, og derfor var han kommet til at tænke på mig. Han spurgte om journalisten måtte ringe mig op, og selvfølgelig måtte han det. Det resulterede i, at jeg en halv time efter fandt mig selv svare på alverdens mere eller mindre politiske spørgsmål i telefonen, fiskende efter et rigtig familiedrama, det var jeg ikke i tvivl om. Men sådan er det heldigvis ikke. Journalisten Kristian,...

Et par dage inde i valgkampen kunne man på Venstre og Venstres Ungdoms facebook side se et opslag med undertegnede, der fortæller hvordan det er at stemme uafhængigt af sine forældre. ?Jeg har brudt min ?politiske arv? og er blevet liberal. I min familie er lighed altid blevet sat først. Jeg er vokset op med, at lige meget hvad så måtte mine søstre bare ikke få mere af noget end mig, men den holdning deler jeg ikke. Som mennesker er vi jo forskellige, så jeg synes, der skal være plads til, at der bliver gjort forskel. Det har ført til nogle gode diskussioner omkring middagsbordet, men på trods af vi ikke deler holdninger, er mine forældre stolte af, jeg har...