Hvis bare det ikke var så fandens brugt at tage afstand… Jeg er efterhånden selv godt træt af ordlyden “at tage afstand” fra noget, og det er blevet mere eller mindre misbrugt og ironisk fortolket de sidste mange måneder. Men hvis der er noget jeg virkelig bliver NØDT til, at tage afstand fra, så er det danskernes partis nye opfindelse. Deres asylspray. Jeg tager afstand med alt hvad jeg er. Ung, studerende, liberal og ikke mindst dansker! Ingen af disse dele af mig, kan på nogen måde forene sig med den umenneskelige gerning. Heller ikke mit ellers meget humoristiske og selvironiske-jeg kan se noget sjovt i det, hvis det ellers skulle være meningen med det – ikke at jeg tror...

Lørdag d. 24 september åbner Aarhus skøjtehal op for sæsonen, og med opvisninger, sang og musik charmerer de alt fra børnefamilier til studerende til at vove sig ud på isen og komme igen vinteren igennem. Lyset slukkes, og et stort varmt spotlight rettes mod indgangen. Efter den første runde på isen, trækker hun i én glidende bevægelse sin sweater over hovedet, og fremviser en bordeauxrød dragt, der er som syet på hendes krop, alt imens en speaker introducerer både hende og den fyr, der netop har sat sig ved klaveret på midten af isen for at fortrylle publikum med toner af stykket ?Comptine d?un autre été?. De hvide skøjter danser let over isen i takt til den fortryllende musik, og...

Det var ikke længe man fik lov at være i den store landsstævnesal, før den første resolution* med undertoner af ligestilling blev bragt op. Vi stemte nej til omskæring af drengebørn. Ja til at homoseksuelle må donere blod. Men vi stemte også nej til kvindekvoter. Og det er jeg alle tre dele, meget glad for. Jeg synes desværre, der er en tendens til at sætte lighedstegn ved spørgsmålet om ligestilling og feminisme. Det er svært at være særlig meget uenig i, at der skal være 100 procent ligestilling blandt både køn, alder, race, religion osv. Og det vil jeg gerne kæmpe hårdt for. Men for mig er feminismens formål oftere at forfordele end at ligestille. Og kvindekvoter er virkelig det...

Jeg har glemt hvordan man går i skole… Og det er en smule ironisk. At det lige præcis er mig der har glemt det. Taget i betragtning af at næsten alle andre fra mit studie har haft 1, 2 eller flere sabbatår udenfor skolesystemet. Måske har jeg egentlig aldrig rigtigt lært det. Det der med at få læst mine lektier, og følge 100 procent med i alt hvad der foregår. Jeg tror jeg har haft for nemt ved at ‘snyde’ mig igennem. Jeg husker, at jeg helt tilbage fra folkeskolen hurtigt fandt ud af, at det var alt for nemt for mig bare at lade som om. Samtidig tror jeg faktisk, selvom jeg helst ikke vil indrømme det, at jeg virkelig bare ikke er...

Opstemte resolutionsbehandlinger, nyt formandsskabsamt, en gallamiddag, en festlig udenrigsminister, en alt for kort bustur, for meget alkohol, for lidt søvn og meget meget mere var hvad weekenden til årets landsstævne med Venstres Ungdom bød på. Læs med! Læs også: Blå kjoler, blå skjorter og blå stemmer De mange traditioner der er forbundet med et sådan landsstævne, starter allerede med transporten til location, som i år var Assentoftskolen nær Randers. Her blev vi kørt op i busser, hvor de nye kandidater til formandsskab og forretningsudvalg giver øl. Og derfor kan man sige, at den relativt korte bustur til Randers fra Skanderborg, for en gangs skyld godt måtte have været lidt længere, så vi kunne nå at have åbnet en øl mere 😉 Fredag byder mest...