Jeg havde nær sagt, at det blev hårdere end forventet. Men det er løgn. Jeg vidste det ville blive hårdt. Jeg vidste at jeg ville tude. Og jeg vidste, at jeg ville gå ud derfra, med verdens mærkeligste følelse. Med en tårer i øjenkrogen (løgn: flere af dem, strømmende ned af kinderne) blev det netop sådan jeg gik ned ad trappen foran det fine gamle “Venstre-palæ” for aller sidste gang. I hvert fald for nu. Det var med vemodighed, et savn der allerede kom snigende, men heldigvis (!!!) også med en vished. For sidste uge i det jyske vidste mig, at jeg tog den rette beslutning. At jeg skal hjem og læse færdig, hjem og være hjemme, og hjem...

Stop på p-piller – Hvordan og hvorfor? Jeg plejer at trække en ret skarp grænse mellem det private og det personlige på domænet her. Jeg vil gerne være personlig. Også mere end de fleste andre. Men jeg er faktisk aldrig rigtig privat. B.la. derfor har indlægget i dag, ladet vente på sig. Fordi jeg lige skulle samle mig mod til at udgive et indlæg af så privat karakter. Men det er uhyre vigtigt. Og derfor gør jeg det. Tør det. Fordi jeg endnu engang håber på at kunne sætte nogle tanker igang hos dig derude. Og fordi jeg har lyst til at dele min historie til inspiration – og måske endda i dagens udgave også lidt motivation. Sådan som jeg...

Kvote 2 ansøgning … Skal du skrive én? Det er efterhånden blevet den tid på året, hvor kvote 2 ansøgningen skal skrives. Eller i hvert fald hvor processen skal igangsættes. Jeg kan så småt også se i mine visninger, at google viser vej til de guides jeg skrev sidste år. Men for at overskueliggøre det, kommer her en større opsamling. Den ultimative guide til, hvordan man skriver en god kvote 2 ansøgning faktisk. Fra start til slut. Alt sammen bygger det på egne erfaringer fra den process, jeg selv var igennem i 2016, hvor jeg, mens jeg gik i 3.g, selv skrev kvote 2 til kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Du kan læse meget mere om mit eget valg af uddannelse...

Midt i det der ligner en krigszone står nu en flot buket og pryder roddet. En “velkommen-til-buket” fra min nye virkelig fine arbejdsplads. Jeg stod af toget i Aarhus, for første gang i et halvt år, sammen med alle de andre morgen-pendlere. Her tog jeg hurtigt halstørklædet rundt om håret, så de store snefnug ikke skulle ødelægge volumen. Herfra var der med Noah i ørene kun en lille tur ‘over byen’, før jeg stod ansigt til ansigt med nye kolleger, arbejdsopgaver og lokaler. Jeg fik ikke sagt halvdelen af det, jeg havde tænkt, da jeg lidt efter fik chancen for at præsentere mig på morgendagens briefing. Men det skal jeg nu nok få lejlighed til, når vi ses igen på fredag....

“Vi ses i morgen” sagde jeg. Smækkede bildøren og tænkte for mig selv: for sidste gang. Mere eller mindre that is. For om 10 dage er jeg alligevel tilbage. For en relativt kort, men alligevel vigtig bemærkning. For at sige farvel, spise morgenmad og evaluere. Læs også om, hvad jeg laver (lavede) i praktik her Og jeg kan vel sagtens evaluere på en masse fagligt. Men der er så meget mere i det end det. Der er så mange flere processer og flere tanker at evaluere på. Midlertidigt permanent. Det er nok sådan jeg kan beskrive det bedst. Et helt halvt år er længe, og alligevel overhovedet ikke. Det er helt ærligt den sværeste tidsstørrelse jeg nogensinde har skullet forhold mig...