
Jeg glæder mig. For første gang i hundrede år, tør jeg godt. Glæder mig til virkelig godt selskab, lækker mad, rødvin nok til at beruse en halv hær – og selvfølgelig til kransekage, nytårstale og alt det andet der gør det til den dag, det jo er. Årets sidste. Men i virkeligheden glæder jeg mig nok helt banalt fordi det bliver en rigtig god aften, med nogle rigtig gode venner. Ligesom jeg ville have gjort, hvis det var en hvilken som helst lørdag aften med samme setup… Som jeg nævnte lidt i mit skriv om juleaften, er det der med nytårsforventninger jo lidt en underlig størrelse. Hele verden går rundt og tror, at i aften skal være årets fest. Årets...