Jeg glæder mig. For første gang i hundrede år, tør jeg godt. Glæder mig til virkelig godt selskab, lækker mad, rødvin nok til at beruse en halv hær – og selvfølgelig til kransekage, nytårstale og alt det andet der gør det til den dag, det jo er. Årets sidste. Men i virkeligheden glæder jeg mig nok helt banalt fordi det bliver en rigtig god aften, med nogle rigtig gode venner. Ligesom jeg ville have gjort, hvis det var en hvilken som helst lørdag aften med samme setup… Som jeg nævnte lidt i mit skriv om juleaften, er det der med nytårsforventninger jo lidt en underlig størrelse. Hele verden går rundt og tror, at i aften skal være årets fest. Årets...

2017 går på hæld, og jeg har som altid forberedt lidt “se-tilbage-indlæg”. Vi starter med den overskuelige. Nemlig mine 10 mest populære indlæg i 2017. Der hjælper statistikker jo unægtelig godt til, det er straks værre med de store tanker jeg selv skal tænke og formulere, om året der gik. Men de kommer. Måske endda i en lille 1-år-efter-video. Men her får i altså 2017’s mest populære indlæg, begyndende fra nummer 10. Enjoy. 10. Min kæreste har ordet // endnu 5 sjove facts om mig Generelt har min kæreste floreret mere på bloggen i år, end han nok har gjort nogensinde, og i læsere var helt vilde med det. Især da jeg lokkede ham til at komme med et par facts om...

Der er ikke noget som jul, der kan gøre mig så ængstelig. Det er som om, at jeg de sidste år er blevet mere og mere modløs. Måske fordi den barnlige glæde ligeledes er forsvundet og burde være erstattet af den der følelse mange beskriver af at glæde sig til at komme hjem, holde fri, være sammen med familien osv. Mit ønske er bare, at det skal være som det plejer. Og det ironiske er jo, at der intet plejer. Læs også: Midnatstanker: Store beslutninger og for mange planer Jeg tror ikke, at jeg hele mit 21-årige liv, har haft to ens juleaftenener. Og måske er det netop derfor. At det er alt det udenom, der betyder noget for mig....

Og således kunne jeg i dag åbne døren til min nye arbejdsplads!  Jeg skulle ikke nå at ryste særligt mange bekymrede tanker af mig, om denne beslutning, inden en ny chance bød sig. Inden usikkerheden om at flytte tilbage ændrede sig til forventningens glæde. Fakrisk var det nærmere en beslutning om at åbne mine muligheder. Jeg søgte det mest spændende studiejob i en af de mest dynamiske og kreative virksomheder jeg længe har set, inden jeg havde fået/taget et valg om, hvad jeg skulle efter endt praktik. Med tanken om, at jeg på den måde åbnede mulighederne op for mig selv, og med dét måske ville have nemmere ved at tage et valg. Valget blev som bekendt taget for mig....

Det virker måske åbenlyst. At jeg selvfølgelig skal hjem om lidt, når januar løbet ud og mit semester slutter – og min praktiktid dermed ligeså. Men så selvfølgeligt var det ikke. Overhovedet! Jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Og det gjorde jeg så alligevel. Vejen dertil var lang og fyldt med både tårer og frustrationer. Jeg har aldrig i mit liv været så i tvivl om noget overhovedet, og jeg skiftede mening hver dag i flere uger… Jeg var på alle måder klar til at fortsætte ved Venstre, måske på sigt mod en fremtid, men for nu i hvert fald mod en hverdag jeg ikke bare var glad for, nærmere lykkelig ved. Men jeg var bare...