
Som så mange gange før, første weekend i januar, er jeg i morgen på vej afsted mod VU’s landskonference. Første gang jeg var afsted, var i 2015. Og i år har jeg simpelthen tænkt mig at hoppe i den samme kjole som dengang. Normalt gør jeg mig ikke så meget i det med filtre på billeder, men jeg kunne simpelthen ikke holde ud at se på lille, rødmossede mig. Haha. Hold nu op, hvor er der sket meget på 3 år, både på den ene og den anden konto. Og når jeg i morgen aften tager kjolen på igen, samme sted, samme anledning, bliver det med en del mere overskud, lidt færre kilo på sidebenene og med langt mere selvtillid...