Faverige oplevelser fra Ghana! I starten af måneden havde jeg den store fornøjelse at deltage som delegeret fra Venstres Ungdom i IFLRY’s halvårlige generalforsamling. IFLRY er en paraplyorganisation af liberale ubgdomspartier fra hele verden… Mod alle odds Jeg trak min kuffert gennem sneen som en anden sneplov onsdag morgen, før de kommunale maskiner var vågnet for at opdage de store snedriver. Gennem landet i DSB’s forsinkede sæder samlede vi min rejsemakker op i Odense, og drog afsted mod CPH lufthavn. Senest med en taxa for at holde tiden. En lang, forvirret og forsinket rejse senere stod vi mod alle odds onsdag aften i Accra’s lufthavn (Ghanas hovedstad) for at indskrive os i “lost and found” skranken. Der var ikke kufferter...

Som så mange gange før, første weekend i januar, er jeg i morgen på vej afsted mod VU’s landskonference. Første gang jeg var afsted, var i 2015. Og i år har jeg simpelthen tænkt mig at hoppe i den samme kjole som dengang. Normalt gør jeg mig ikke så meget i det med filtre på billeder, men jeg kunne simpelthen ikke holde ud at se på lille, rødmossede mig. Haha. Hold nu op, hvor er der sket meget på 3 år, både på den ene og den anden konto. Og når jeg i morgen aften tager kjolen på igen, samme sted, samme anledning, bliver det med en del mere overskud, lidt færre kilo på sidebenene og med langt mere selvtillid...

Flaget strøg til tops, og folk i alle aldre indfandt sig på campingstole og medbragte tæpper. Med det famøse program i hånden er der ingen tvivl. Folk er klar til både fælles sang og grundlovstaler. Grundlovsdagen er endnu oprundet. Eller var. Sidste mandag helt præcist. Og som den engagerede, interesserede samfundsborger (og VU’er that is) var jeg selvfølgelig også at finde på toppen af Danmark til grundlovsmøde med Venstre i Skanderborg på Ejer Bavnehøj. Og ligesom sidste år, var jeg endda også at finde på talerstolen. Klemt ind mellem landets statsminister, en portion regn og den klassiske fællessang. Der stod jeg så. Med mine drømme og håb. Og med en stor portion naiv idealisme. For jaja, det er jo bare...

Som jeg nævnte i forrige indlæg holdt vi i lørdags generalforsamling i Venstres Ungdom i Skanderborg, hvor jeg indtil da var formand. Jeg skal til hovedstaden i praktik, og en ny generation skulle tage over. Og det må jeg indrømme, at jeg lige skulle finde mig selv i. Det der med, hvad pokker min rolle så er/skal være i den forening jeg ellers elsker at bruge tid og energi på. Jeg følte bestemt ikke, at jeg var hverken halvt eller helt færdigt. Det føler jeg sådan set stadig ikke, men jeg har overvejet langt mere end jeg før har gjort, og opvejet positive og negative aspekter. For de findes også. De negative sider. Ungdomspolitik er på mange måder en magtkamp, et røvslikkeri,...

Bukser fra Newlook // Trøje fra H&M (reklamelinks) Jeg prøver lige at få de sidste løser ender klaret, inden jeg i morgen tager turen til Taastrup for at være med til, og ikke mindst afholde, forårskursus med Venstres Ungdom. Jeg mangler f.eks. at pakke. Og afholde mit aller sidste bestyrelsesmøde og oplæg som formand for VU Skanderborg. Ikke mindst. Meget meget meget speciel følelse. Ikke fordi jeg på nogen måde er færdig med at lægge hverken kræfter eller sjæl i Venstres Ungdom. Men min tid her i lokalforeningen er jo givetvis på vej til at være slut. Jeg skal mod København for at være i praktik, og foreningen her skal leve videre. Med nogle nye frontfigurer. Sådan er det jo…...