
Som jeg nævnte i forrige indlæg holdt vi i lørdags generalforsamling i Venstres Ungdom i Skanderborg, hvor jeg indtil da var formand. Jeg skal til hovedstaden i praktik, og en ny generation skulle tage over. Og det må jeg indrømme, at jeg lige skulle finde mig selv i. Det der med, hvad pokker min rolle så er/skal være i den forening jeg ellers elsker at bruge tid og energi på. Jeg følte bestemt ikke, at jeg var hverken halvt eller helt færdigt. Det føler jeg sådan set stadig ikke, men jeg har overvejet langt mere end jeg før har gjort, og opvejet positive og negative aspekter. For de findes også. De negative sider. Ungdomspolitik er på mange måder en magtkamp, et røvslikkeri,...