De seneste dage har adskillige sager om grænseoverskridende videoer og skoleblade været diskuteret. Historier om hvordan unge helt ned til folkeskolealderen er blevet udstillet og krænket har fundet vej til offentligheden, og jeg er mildest talt målløs. foraget. bange. Det er ikke noget t i verden jeg glæder mig meget mere til end den dag jeg skal have børn (det skulle da lige være at blive færdig med gymnasiet lige om lidt), men det gør simpelthen så ondt inden i mig, når jeg tænker på den verden mine børn en dag skal vokse op i. Jeg kan faktisk ikke lade være med at blive en smule bange. Samtidig gør det så ondt på mig, at nogen børn/unge kan have misforstået verden...

I bogstaveligste forstand, har jeg tænkt mig at rejse væk. Til Livigno, Italien, med min kæreste og familie. Vi kører i aften. Jeg glæder mig til ikke at skulle tænke på ret meget mere end hvornår pisterne åbner, og hvad jeg skal spise til frokost. Normalvis toast eller pomfritter. Det tror jeg lige jeg kan overskue. Sådan så mine søskende og jeg ud på vores første tur til selvsamme destination… Det er ikke nogen hemmelighed, at overskud er hvad jeg har mindst af for tiden. Som jeg skrev meget kort om her, er der én jeg bliver nødt til at passe lidt ekstra på for tiden. Det gør jeg uden at tøve, men derfor dræner det stadig for overskud og det...

Jeg mindes engang at have set et program om boligindretning, hvor konceptet gik ud på, at hjælpe par med at flytte sammen. Eksperterne skulle altså hjælpe dem med at mikse og matche de forskellige stilarter og møbler. Det eneste parret kunne påvirke eksperterne, var muligheden for at frede én ting i hver deres lejlighed, som altså SKULLE indgå i deres nye fælles hjem. Jeg har længe vidst hvilket møbel der for mit vedkomende skulle fredes, givet at jeg skulle deltage i programmet eller måtte blive nødt til at trumfe et par ting for kæresten under en flytning f.eks. “Hvis du skal have dine højtalere med, så VIL jeg også have det der.” Og her er det. Vaserne er fra Kähler i...

Hun slæber hele sin bestyrelse med i IKEA som det første… Vi har efterhånden “boet” i vores fine VU lokaler et års tid. Og i al den tid, har vi gået og peget i hjørnerne, snakket om væggene og ønsket os forskellige ændringer og forbedringer. Eller jeg har i hvert fald.Derfor var mit første rigtige tiltag som formand i foreningen også en tur i IKEA. Hvad ellers. En ovenud lykkelig formand over ALLE de flotte lamper man kan få i IKEA! Her fik vi købt barhylder, opbevaringskasser, rammer og sågar en discokugle og lidt blomster. Derudover er lidt maling kommet til, og vi er så småt ved at være i mål med projektet. Det gik lidt for sent op for...