
Jeg prøvede virkelig. Prøvede at holde humøret højt, og være den ellers altid glade udgave. Men jeg troede også det ville være nemmere. Troede jeg kom hjem til en hurtig tilvænning, og en følelse af, at det var godt at være hjemme. Godt at være der, hvor jeg havde længtes efter og tilvalgt at finde tilbage til. Jovist er jeg rigtig glad for at være hjemme i Jylland, tæt på mange ting, der står mig nært. Men der mangler noget. Sammenhørighed. Og hver dags hverdagsglæde. Jeg er glad for mit arbejde, og for min familie rundt om hjørnet. For gode gode veninder når jeg står af toget og for familiære VU-bekendtskaber når jeg går ned af vejen. Men jeg er mildest...