Jeg har ikke glemt jer…

Jeg har flere gange forsøgt at få sat mig til tasterne de sidste par dage, men det er som om det ikke helt lykkes mig at få ord ud. Jeg har ellers rigeligt med ideer, så det er bestemt ikke inspirationen der halter. Det er måden hvorpå ord ellers plejer at flyde så nemt for mig. Jeg føler slet ikke jeg kan få ting sagt for tiden. Derfor er det nok meget naturligt, at jeg er gået lidt i feriestemning. Måske er det bare helt ærligt fordi, jeg ikke er inspireret til at skrive. For mig er det nødvendigt at emnerne “rammer” mig netop på det tidspunkt de skal skrives, ellers bliver det bare ikke rigtigt godt. Og derfor har...
   

På fødselsdagstur med bambi og Henri

I går fyldte jeg 21 år. Og som altid når den dag oprinder, var vi på fødselsdagstur. Eller dvs. jeg tror faktisk den blev droppet sidste år, til fordel for noget studentergilde/fødselsdagsfejring under ét. Men ellers er det lidt af en gammel tradition. Og i går ikke anderledes. Min kæreste havde kigget lidt på vejrudsigten, og egentlig satser på en indendørs aktivitet, men da vi efterhånden var stået op, viste vejrudsigten ikke længere tegn på regn, og vi besluttede at holde os til plan A. Det indebar en tur ind fordi Dronningens sommerresidens og se gardernes vagtskifte samt forbi dyrehaven og fodre de søde dådyr. Måske fulgte du med på min instastory? (@katrineiml) Jeg fik både vinket til Prins Henrik...

Billeder i aldrig så // #notsoinstaworthy

Det her det er så lidt instaværdigt og bloggeragtigt som det overhovedet kan blive. Men det er ægte. Det er mig. Og vi har dem nok allesammen. De der øjeblikke foran kameraet. Det er bare sjældent de kommer længere end dertil. Men hvorfor egentlig? De er jo skide sjove, og så er vi altså heller ikke mere perfekte, vel? Her får i et par gyldne øjeblikke fra gemmerne… Hahaha. Tjek lige hvordan vores grimasser matcher her ^ …Og må i så have en fabelagtig fredag. Det er helt underligt, fordi jeg har haft fri både igår og onsdag, så har det mere som om det er søndag end fredag, haha. Men kun en positiv overraskelse jo. Der er i hvert fald...
   

365 dage på et øjeblik

 I dag kl 14, er det præcis et år siden, at jeg kom ud af eksamenslokalet for sidste gang. Eller faktisk nærmere kl 13.50. Jeg var nemlig meget hurtigere færdig end både jeg selv og min familie havde regnet med (eftersom det ligesom oftest tager den tid der er sat af), så jeg stod ude på gangen en ti minutters tid, heldigvis med et par veninder, og ventede på at min familie og hue kom gående. Derefter var der bobler og studenterbrød på skolen. Min kæmpe familie og jeg fyldte det hele følte jeg, men hvor var det dejligt. Læs lidt mere om min studenterfejringer her. Jeg må blankt indrømme, at jeg er temmelig misundelig på årets studenter. Jeg gad godt...

Så meget har jeg tabt // Status på “projekt fit”

Det er vidst på tide med en opdatering. På det der “projekt fit” jeg startede omkring mit nytårsforsæt, men som tog fart for efterhånden en god håndfuld uger siden, da jeg startede på Mayadroems kostplan (min kostplan var en gave). Det er gået meget op og ned, men vigtigst af alt; Lige nu går det fremad, og jeg har knækket koden. Eller fundet balancen som jeg skrev forleden. Mit løb går bedre, end det har gjort længe, og jeg kan endelig begynde at få nogle kilometer i benene efter jeg måtte holde en længere pause pga. kramper. Jeg løber efter det her program, med målet om en halvmarathon. Indtil videre nøjes jeg dog med at drømme om 10 km uden pause....

Snydedagenes svære balance

Jeg kalder dem snydedage. De der dage hvor man er inviteret på middag, skal til fødselsdag, drikke vin med veninderne eller lignende. Ideelt set fandtes den slags cheatdays vel ikke. Sådan i forhold til kalorieindtag og projekt fit… Men hey. Det var min eneste anke. Jeg vil stadig kunne leve livet, selvom jeg forsøger at smide et par kilo. Og for mig er det netop livet. Rosé i solen. Bøffer på grillen, jordbær med is og alt det andet der får mundvandet til at løbe og som samler familier og gode venner. Der er ikke noget som dansk hygge der kan mærkes på madindtaget. Jeg har til gengæld knækket koden. Eller, jeg er på vej til det. Koden for hvad...
   

TGIF: Weekendens planer

Sidste fredags G&T Thank God it’s Friday. Klokken har ikke engang slået to, og alligevel er jeg placeret i DSB’s vante plyssæder med kurs mod syd. Hjem til Skanderborg. Min ekamensgruppe og jeg stoppede tidligt i dag. Vi har nu hvad der kan betegnes som et groft udkast til rapport. Dertil kommer en masse gennemlæsninger, rettelser, formalia og layout, men da opgaven først har frist på onsdag kl 12, besluttede vi at holde tidlig weekend med et tilsagn om gennemlæsning hver især. Den tænker jeg at klare søndag formiddag i solen. I morgen satser jeg endnu engang på, at kunne ligge mig i græsset og nyde solen fra morgenstunden. Måske med en bog, eller et af de efterhånden mange kreative...

Gåtur i højden // Bridgewalk

“Hvad er så anledningen til jeres tur?” spurgte den midaldrende, skulle det senere vise sig meget bro-entusiastiske, kvinde med en tyk fynsk dialekt. Vi var på vej ud på to timers gåtur i højden, nærmere bestemt på den gamle lillebæltsbro. Også kaldet bridgewalk. Anledningen var en julegave. Fra mig til de to ældste søskende på min mors side (bliv klogere på den der familiekonstellation her). Og da to rystende og lidt for skræmte deltagere var vendt om inden vi rigtigt trådte op på broen, kunne turen begynde. Først fra Fyn-siden med stop på midten, over til Jylland-siden og tværs over, for dernæst på den modsatte side at gå retur.   Med anekdoter fra broens spæde tilkomst til vores guides passion fra...

Når drømme er mere forskudte end parallelle

Der er ikke meget mere end halvanden måned til, at jeg sætter min ben hos drømmepraktikken. I København vel at mærke. Nordsjælland vil man nok mene, hvis man er fra de kanter. Sommeren er blevet meget kortere end jeg nogensinde kan huske den ellers har været, og mit indre ur er allerede en smule forvirret, men hvad værre for mit lille system er afstanden. Når sommeren har fået ben at gå på, og efteråret også er forsvundet, rykker min kæreste også til øen for at tjene sin værnepligt i den kongelige livgarde. Og hvor er det spændende, og hvor er jeg stolt allerede, men det betyder, at når min drøm og praktikophold er forbi, er det en tom Skanderborg-lejlighed jeg...
   

På talerstolen med statsministeren // “Jeg skal være idealist”

Flaget strøg til tops, og folk i alle aldre indfandt sig på campingstole og medbragte tæpper. Med det famøse program i hånden er der ingen tvivl. Folk er klar til både fælles sang og grundlovstaler. Grundlovsdagen er endnu oprundet. Eller var. Sidste mandag helt præcist. Og som den engagerede, interesserede samfundsborger (og VU’er that is) var jeg selvfølgelig også at finde på toppen af Danmark til grundlovsmøde med Venstre i Skanderborg på Ejer Bavnehøj. Og ligesom sidste år, var jeg endda også at finde på talerstolen. Klemt ind mellem landets statsminister, en portion regn og den klassiske fællessang. Der stod jeg så. Med mine drømme og håb. Og med en stor portion naiv idealisme. For jaja, det er jo bare...

Muskelkramper og drømmen om de 21

Der er efterhånden en del år siden, at jeg første gang drømte om de der famøse 21 km. Jeg besluttede dengang, at det var noget jeg kunne gøre inden jeg blev 20. Det blev jeg sidste sommer. Og i vinters besluttede jeg, som en form for nytårsforsæt, at jeg ville gøre det inden jeg blev 21. Mit delmål var 10 km. Det sagde jeg højt i videoen her, for ligesom at gøre det lidt mere officielt. I ved, det er bare mere motiverende når man skal stå til ansvar for andre end sig selv. Og det nåede jeg faktisk, de 10 km. For et par måneder siden. Det var den største sejr nogensinde. Men derfra gik det galt. Jeg fik...

Store tanker kræver store armbevægelser

Jeg tror jeg har nævnt det herinde før. At jeg har det med at lukke mig lidt inde i mig selv, når jeg har lidt for mange, eller lidt for store tanker kørende. Det har jeg om nogen haft på det sidste. Og bloggen her har stået stille. Ikke af vilje, men af nød om man vil. Ord kan simpelthen ikke formes inden i mig, når situationen er som sådan. Jeg lukker tværtimod lidt ned for det hele, tager alt til mig, bliver lidt mere sentimental end hvad godt er, og forsøger at få det bedste ud af alting. Læs også: 13 gode råd til stressede perioder Til gengæld går der ikke længe, fra tankerne er forsvundet, løst eller blot tænkt til...