2018, it’s a wrap

2018 var fyldt med alt og intet. Og her 18 dage inde i det nye år, er jeg endelig klar til at få sat en krølle på det. Faktisk gjorde jeg det allerede på instagram mellem jul og nytår. Hvis ikke du så med dengang, kan det findes i gemte highlights her. Men på en eller anden måde synes jeg, at det kræver lidt flere ord. 100 km/t Jeg har tænkt over, om det er hverdagen som studerende der gør, at jeg synes alting kører lidt i højeste gear. Man er hele tiden igang med en ny eksamen, et eller andet nyt projekt eller starter en ny praktik/job/frivillig tjans eller lignende. Eller også er det bare mig. I hvert fald...

Januar – nu og da

Jeg har sat mig i toget for første gang i noget, der føles som en evighed. Med så dårlig en søvn og så lidt et overskud jeg har haft de sidste par dage, har det været for fristende at have en bil stående på parkeringspladsen (cause yes, i bought a car). Jeg kunne ikke modstå. Også selvom jeg faktisk på forhånd har betalt togkort til de sidste krampagtige skoledage. Derfor, og fordi jeg igår havde sovet mere igennem, end jeg havde hele den forgangne uge, og mit energiniveau derfor efterhånden er på retur, lod jeg bilen stå i dag. Det føltes helt nostalgisk at sætte sig til rette i de velkendte DSB sæder. Det er slet ikke så ringe endda....

Om en søvn der forsvandt, og en kriblen der vendte tilbage

Fy, hvor har min blogpause været lang. Men egentlig ikke engang rekord. Sådan går det vidst bare, når livet foregår ude på den anden side af skærmen. Alt det liv jeg slet ikke engang vil begynde at forsøge at opridse. Op-korte. Eller opklare. Men i aftes da jeg lagde mig på puden. Træt – og mere end rigeligt madags-smadret fandt jeg et smil og et skud overskud i min indbakke på instagram. En sød pige der havde givet sig tid til at skrive til mig, om hvordan jeg hjalp hende gennem kvote 2 nøglehullet med bloggen (og indlæggene) her. Gud, tænkte jeg. Det ér virkelig lang tid siden, jeg har skænket den en tanke. Lang tid siden jeg har delt....

Klodser der falder i hak

Der er rigtig mange klodser, der er faldet i hak i mit liv og hjerne de sidste par dage. I ved, det der, når man efterhånden får fundet sin sti, motivation og energi, og når det hele ligesom bare går op i en højere enhed. Det tog lige et par uger, sådan at vænne sig til studietimerne (dette semester endda på engelsk), til at være hverdagskærester igen og bare sådan helt generelt til at være dus med hverdagen. Og kan vidst også godt udlede, at min forsvinden herfra har samme årsag. Det famøse overskud har ligesom bare ikke været der. Men nu tør jeg efterhånden godt sige, at det kører. Og at klodserne passer sammen (igen). Nogle andre klodser der...

Hjemve

Jeg havde nær sagt, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst havde hjemve, som nu. Men det er løgn. I morgen er det seks år siden jeg tog på udveksling, og dér mærkede jeg virkelig ægte hjemve. Ligesom jeg gjorde det, mens jeg var i københavner-praktik, for et år siden. Og generelt er det egentlig en følelse, der falder mig ret naturligt. Jeg er homebound så det batter. Men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været det i samme omfang som nu, på en ferie. Min kæreste og jeg bestilte denne ferie i foråret, mens han stadig var i livgarden. Og jeg tror, vi troede, at vi ville have brug for og lyst til at tage væk...