En (u)afhængig lykke

Det var tomheden. Følelsen af afmagt, og af at blive forladt. Ikke kun pga trætheden efter weekendes strabadser, men fordi jeg rent faktisk netop blev forladt. Fordi jeg var den eneste der ikke skulle med bussen mod Jylland. Sammen med alle andre jeg holdt af. Holder af. Det var den følelse, og de tårer, der fik mig til at tænke over, om lykken er uafhængig? “Hvad så, hvordan går det”? Spørger de. Og jeg ved ikke hvor ærlig jeg skal være? For nemhedens skyld er fint fint. Men faktisk var det den krammer jeg fik, da jeg netop svarede derefter. Svarede, uden rigtigt at svare, fordi tårerne gjorde det for mig. Det var den krammer der fik mig til at...
   

Et sted midt imellem fuldtidsarbejdstider og pendlerweekender…

… Forsvandt mine skriverier og store tanker. Og det er jo så heller ikke helt sandt, for faktisk har jeg mærket den manglende uddybning, udtrykkelse og udfoldelse på mange parametre. Hvad er det man siger? At man først opdager, hvor stor en betydning ting har, når man mangler det? Man lægger først mærke til, at der egentlig altid er låst op tændt lys på arbejdet, når vedkommende der møder først, pludselig møder sent. Man lægger først mærke til, at der egentlig altid ligger dagsordener fremme til mødet, når nogen har glemt at gøre det. Man lægger først mærke til, at der egentlig altid er mælk i køleskabet, når nogen har glemt at købe det. Og således mærkede jeg forleden, at jeg...

Forsinket fødselsdagsfejring i videoformat // Islagkage, bambi og Prins Henrik

Jeg skal vidst lære, at jeg ikke skal love noget her på domænet… Jeg kan ikke holde det. Ting kommer i vejen og tiden går. Men nu er den fødselsdagsfejringsfilm faktisk færdig, som jeg lovede allerede i midten af sommeren. Jeg tænker egentlig ikke det gør den hverken dårligere eller mindre relevant, måske bare en smule “nostalgisk”. Og så ikke. Ej heller da den blev optaget i slutningen af juni var der sommer at ane… Find videoen her, hvis du vil se, hvordan jeg fejrede mine 21 år. Det indeholdte alt fra en meget traditionsfyldt islagkage til vrede bambier, skumfiduser over bål og et lille vink fra ham der, der ikke vil begraves ved siden af sin kone. Jaja, lidt kongelig har...
   

En forlænget weekend med det hele, tak

Det var helt som første dag efter en ferie, da mit vækkeur ringede i morges. Selvom jeg har haft megen succes med at skifte den insisterende hyletone ud med en sleep-cyckle app der både på beroligende vis og eftersigende på det mest vågne tidspunkt vækker mig, var det alligevel mandagstrætheden der ramte mig i morges. Dobbelt op om man vil. Jeg har nemlig holdt forlænget weekend hjemme i mit Jylland. Vi har lavet en fin aftale om, at når jeg er med til seminarer, kurser og møder i weekenden – sådan som man unægtelig er, når man arbejder for/med frivillige, der kun kan deltage, når de selv har fri, så tager jeg bare en afspadserings-dag, når det passer ind. Og...

DIY: Hjemmegroet avokadotræ

Sidste weekend holdt vi store flyttedag. Plante-flyttedag. Det mest presserende var et hjemmegroet avokadotræ, der virkelig trængte til en større potte, men der var ligeledes lidt nyt der skulle ind, og nogle krukker foran huset der skulle udskiftes. Jeg har virkelig (7-9-13) haft stor held med de fleste af mine planter. Jeg har to hængende som bare vokser og vokser, et citrontræ der efter lidt opstartsvanskeligheder står flot, en hortensia der overvintrede ude foran og en orkidé, der er ved at genblomstre. Og ja, så altså også et par hjemmegroet avokadotræer. Det har været en noget langsommelig process siden jeg fra næsten første øjeblik vi flyttede ind i jan. 16 brugte en guide ala denne til at fylde vindueskarmen med...

Smart i en fart

Indlægget er markeret som reklame, fordi tasken er en gave fra Birkmond Jeg har nok altid haft et lidt specielt forhold til tasker. Måske fordi jeg det meste af mit liv har boet i en taske. Måske fordi det er en hver kvindes guilty pleasure. Jeg skal ikke kunne sige det. I hvert fald har jeg nok af dem i skabet, og føler alligevel aldrig, at mit behov er opfyldt. I ved. Der mangler altid en størrelse eller farve til samlingen. Om ikke andet har mit forhold til skoletasker siden jeg var i Frankrig været meget “parisisk” om man vil. En upraktisk dametaske over skulderen fordi det bare er trés chich. Jeg husker så tydeligt den første dag i Lycée...
   

Homebound

Sikke hurtigt man vender sig til det bedre. Da S-toget i dag først dukkede op på Holte st. hele 17 minutter efter min egen ankomst hørte jeg mig selv tænke: “Hvad fanden, er det ikke København det her?” Læs også: Hvad en jyde funderer mest over ved København Knap var der dog gået et minut før den sædvanlige scrolling over instavenlige begivenheder, weekendopdateringer og de nyest tilkommende mails startede. Jeg har heldigvis aldrig haft noget imod mit eget selskab, ventetid eller rejsen-rundt. Og denne eftermiddag står på lidt af det hele. Om lidt er de blå S-togs sæder byttet ud med DSB’s grå og røde, for turen går mod Skanderborg. Igen. Endelig. Min kæreste var i hovedstaden hos mig i sidste...

Hvad en jyde funderer mest over ved København

På søndag kan jeg fejre to ugers jubilæum som københavner. Og der er jo nu, mens alting stadig opleves som en form for “ud af kroppen oplevelse”, hvor alting virkelig er oppe og vende på øverste, at man forstår de store forskelle. På det der med at være tilflytter. Og der er nu, mens jeg stadig lægger mærke til disse særheder og inden jeg bliver alt for intregreret i selvsamme, at jeg må skynde mig at dele dem med jer. For som jeg lige sad og blev enig med min “tilflytter-veninde” om i dag på en fortovscafé, så er der fandme mange mærkelige ting at lægge mærke til og fordøje. Heldigvis grinte vi af det meste. Hvad andet kan man...

Bedre end på film

Torsdag eftermiddag måtte jeg se mig slået af udmattethed, kvalme og hovedpine. Det snurrede rundt i skallen på mig og jeg gik omkuld for at forsøge at skrabe al den søvn sammen jeg kunne. Det der med at integreres i en ny verden af bopæl, arbejde, efter-ferie-opstart og generelt bare “nyt” er ikke helt nemt. Hverken at putte i kasser oven i hovedet,  eller at overvinde. Jeg er træt som ALDRIG før. Egentlig skulle jeg have løbet fredag morgen, for at undgå at bruge den dyrebare tid hjemme på det, men med forbehold for torsdagens humør blev den gemt til weekenden. Fredag på kontoret var stille. Og færdig før de andre dage. Ikke så heldigt når min klapsædebillet var u-refunderbar...
   

Den nye praktikant

Ja, det er så mig! Jeg ville have skrevet alt muligt fint om min første dag i praktik i går, men jeg var simpelthen så bombet af indtryk, dårlig søvn nyt sted, morgenalarm osv. I dag endnu værre. Så det bliver en hurtig update. Læs hvor jeg er i praktik her. Det går derudaf med at fylde kontorpladsen op med løse papirer, lære kollegaers ansigter og windows computerens finurligheder at kende (jeg er alle dage en mac-bruger) samt at sende mails med min nye signatur og modtage opkald på arbejdsmobilen. Og det gør altså træt. Alt det nye, og det der stadig ikke helt stemmer oven i knolden. Og selvom jeg bøvler gevaldigt med at bestille ungdomskort, føler mig som...

Wifi kode, hvad er det? // Første dag i #mitkøbenhavnerliv

“Internet Bedste.” (som forklaring til ovenstående titel) “Nåerh, jamen der bruger jeg jo bare den her ledning” siger hun og viser mig hendes gamle internetkabel. Godt så. 6 måneder i hovedstaden og ingen wifi – det skal blive løgn. I går aftes i mit lettere overvældet sind, skyndte jeg mig at bestille en adapter, så jeg da, nå denne ankom, kunne bruge kablet til min egen computer. Jeg skulle jo gerne både kunne skype og netflixe. Men så indviede min kæreste mig i routerens eksistens (og ikke mindst funktion)… 150 kr og en temmelig langsommelig proces af glemte passwords, kø-opkald og en smule kvinder-duer-ikke-til-den-slags-edb frustration udgives dette indlæg nu med glimrende fungerende wifi. Yes man! Er du stolt af mig...

Farvel til Jylland, hverdagskæresteri og familie-rundt-om-hjørnet

Puha. Så kom det øjeblik jeg havde frygtet. Øjeblikket hvor min kæreste kørte tilbage mod Jylland, og hvor jeg pænt måtte vente på mit nye hovedstads-fortov. Goddag til praktik, københavneri og bedsteforældre-hybel. I dag og for det øjeblik siden, har virkelig været noget af det hårdeste til dato. Min kæreste og jeg har boet sammen i over 3 år, faktisk helt uofficielt siden den dag vi blev kærester – og dét pludselig ikke at skulle det mere, gør ondt så langt inde i maven, at jeg sjældent (heldigvis) har mærket det. Og så igen. Det er jo på den gode alt-overskyggende-kærlighedskvalmende måde. For jeg elsker ham. Og det er langt fra et farvel. Det bliver skide godt, det kan jeg allerede...