Siden sidst

Jeg føler altid det er lidt svært at komme tilbage efter en form for pause. Eller i hvert fald stilhed. Føler at jeg må forklare mig, før det giver mening. Og før den mere løse stemning og deling kan få plads. Måske er det noget pjat. Men måske giver det mening. At når jeg mangler en afslutning og forklaring, så gør i også. Så hvorfor har det været så svært at give lyd? Som altid (har jeg lyst til at sige), når pauser ufrivilligt opstår herfra, er der fordi der var brug for mit overskud og tankemylder på den anden side. Ude i den verden hvor tankemylder skal give mening og ikke bare underholde eller sætte spørgsmålstegn. Og det gør det...
   

Vlog: Farvel til københavnerliv og praktik

Mine skriverier forsvandt i tilpasning og rutineskabelse, men så var det jo godt jeg havde lidt videomateriale liggende… Det er nu blevet til en vlog fra min sidste weekend som københavner. Den står både på besøg på garderkassernen, afskedssushi og praktik-farvel. Det hele er temmelig tårervædet, men her på afstand synes jeg det giver verdens bedste indblik i, hvordan det også kan være at være afklaret uafklaret! Se videoen og følg min youtube-kanal her. Må i have en fantastisk weekend ❤️

En ny (forbandet) farvel-rutine

I starten var det ham, der blev stående. Ham der vinkede farvel som var det ens mindste afkom, der skulle på skoleudflugt. Senere fulgtes vi. Delte togturen og pølsehornene og propperne i ørene under Storebælt. Og skiltes et sted på Nørreport, hvor S-tog blev til metro. Men nu er det min tur. Mig til at være hønemoren på perronen, med en tårer i øjenkrogen og en madpakke i hånden. Mig der sender afsted, og ser til. Ser til at hverdagen fortsætter, hvor jeg slap den i fredags, det øjeblik han trådte ind ad døren. Gid man kunne gøre den slags om og om igen. Øjeblikket, hvor døren går op, og kærligheden fylder rummet. Gid man kunne gemme luftkys og dsb-toner...
   

Vinterhverdagsstøvlen // Billige chelsea boots i ægte læder

Billige chelsea boots i ægte læder, disse er fra lavprisdyrehandel.dk Det er lørdag, og det første der står på min to-do er 9 km løb. Det bliver det nok ikke til. Men til gengæld er der boller i ovnen, og kort efter middag står den på frokost hos svigermor. Det bliver måske til en hurtig 5’er istedet. Måske. Og det øver jeg mig i at være glad for. At planer kan ændres og løbeplaner derfor må tilpasses. Og jeg øver mig i, at det aldrig nogensinde skal være en besættelse eller en nagende dårlig samvittighed. Det næste på min to-do er, at tippe jer om disse fine billige chelsea boots i ægte læder. Og dét har jeg til gengæld tænkt mig...

Det sidste Venstre-blå punktum

   Jeg havde nær sagt, at det blev hårdere end forventet. Men det er løgn. Jeg vidste det ville blive hårdt. Jeg vidste at jeg ville tude. Og jeg vidste, at jeg ville gå ud derfra, med verdens mærkeligste følelse. Med en tårer i øjenkrogen (løgn: flere af dem, strømmende ned af kinderne) blev det netop sådan jeg gik ned ad trappen foran det fine gamle “Venstre-palæ” for aller sidste gang. I hvert fald for nu. Det var med vemodighed, et savn der allerede kom snigende, men heldigvis (!!!) også med en vished. For sidste uge i det jyske vidste mig, at jeg tog den rette beslutning. At jeg skal hjem og læse færdig, hjem og være hjemme, og hjem...

Er din prævention den rette for dig? // Derfor stoppede jeg på p-piller

Stop på p-piller – Hvordan og hvorfor? Jeg plejer at trække en ret skarp grænse mellem det private og det personlige på domænet her. Jeg vil gerne være personlig. Også mere end de fleste andre. Men jeg er faktisk aldrig rigtig privat. B.la. derfor har indlægget i dag, ladet vente på sig. Fordi jeg lige skulle samle mig mod til at udgive et indlæg af så privat karakter. Men det er uhyre vigtigt. Og derfor gør jeg det. Tør det. Fordi jeg endnu engang håber på at kunne sætte nogle tanker igang hos dig derude. Og fordi jeg har lyst til at dele min historie til inspiration – og måske endda i dagens udgave også lidt motivation. Sådan som jeg...
   

Tips: Sådan skriver man en god kvote 2 ansøgning

Kvote 2 ansøgning … Skal du skrive én? Det er efterhånden blevet den tid på året, hvor kvote 2 ansøgningen skal skrives. Eller i hvert fald hvor processen skal igangsættes. Jeg kan så småt også se i mine visninger, at google viser vej til de guides jeg skrev sidste år. Men for at overskueliggøre det, kommer her en større opsamling. Den ultimative guide til, hvordan man skriver en god kvote 2 ansøgning faktisk. Fra start til slut. Alt sammen bygger det på egne erfaringer fra den process, jeg selv var igennem i 2016, hvor jeg, mens jeg gik i 3.g, selv skrev kvote 2 til kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Du kan læse meget mere om mit eget valg af uddannelse...

Første dag i et nyt kapitel

Midt i det der ligner en krigszone står nu en flot buket og pryder roddet. En “velkommen-til-buket” fra min nye virkelig fine arbejdsplads. Jeg stod af toget i Aarhus, for første gang i et halvt år, sammen med alle de andre morgen-pendlere. Her tog jeg hurtigt halstørklædet rundt om håret, så de store snefnug ikke skulle ødelægge volumen. Herfra var der med Noah i ørene kun en lille tur ‘over byen’, før jeg stod ansigt til ansigt med nye kolleger, arbejdsopgaver og lokaler. Jeg fik ikke sagt halvdelen af det, jeg havde tænkt, da jeg lidt efter fik chancen for at præsentere mig på morgendagens briefing. Men det skal jeg nu nok få lejlighed til, når vi ses igen på fredag....

Midnatstanker: Verdens sværeste tidsstørrelse

“Vi ses i morgen” sagde jeg. Smækkede bildøren og tænkte for mig selv: for sidste gang. Mere eller mindre that is. For om 10 dage er jeg alligevel tilbage. For en relativt kort, men alligevel vigtig bemærkning. For at sige farvel, spise morgenmad og evaluere. Læs også om, hvad jeg laver (lavede) i praktik her Og jeg kan vel sagtens evaluere på en masse fagligt. Men der er så meget mere i det end det. Der er så mange flere processer og flere tanker at evaluere på. Midlertidigt permanent. Det er nok sådan jeg kan beskrive det bedst. Et helt halvt år er længe, og alligevel overhovedet ikke. Det er helt ærligt den sværeste tidsstørrelse jeg nogensinde har skullet forhold mig...
   

Om at træde vande

Jeg har altid været ret god til at træde vande. Husker ikke nogen tid i mit liv, hvor jeg ikke har kunnet svømme. Måske takket være babysvømning, og min far der efter historien at dømme frygtløs sank mig under vandet, sådan som mødrene i forsamlingen ikke havde turde. Eller måske pga. den ekstra mængde vand i kroppen min læge har bildt mig ind, at jeg rummer. Men denne anden form for træde vande, ovenvande, har jeg alligevel sjældent forsøgt mig med. Jeg tror ikke, jeg er ret god til det faktisk. Nyder det i hvert fald ikke. En sumren af rastløshed og lad-mig-komme-videre fornemmelser. Jeg har sjældent været så afklaret med noget, som jeg i juleferien blev, om det at...

1. januars følelser

1. januar 2018 Det virker som en hel livstid siden, at jeg sidst sad i den ellers velkendte metro. Der er ikke gået meget mere end halvanden uge, men så meget er alligevel sket. Og så alligevel ikke rigtigt. Det har været juleferie, som den slags er bedst. Med nattøj på de halve dage og intet tøj de resterende. Med frysepizza i sofaen, kaffe på sengen og året-der-gik i alle de bedste sendetider. Med jule-ængstelighed og dårlig-samvittigheds-løb. Med nytårsdrinks og guldregns-fyrværkeri. Men også med hadedag i dobbeltkonfekt. I dag! Jeg bryder mig virkelig virkelig ikke om 1. januar. Uanset om den er med tømmermænd eller ej. Har bare lyst til at sove det hele væk. Men i år var der...

“Hvad laver du egentlig deroppe i praktik?”

Jeg kan godt forstå folk spørger, for det er heller ikke helt nemt at forstå. Hvad søren laver jeg deroppe i praktik? Spørgsmålet er, om det er så let at svare på. Og måske derfor, har indlægget lidt ladet vente på sig. Billederne i indlægget er tilbage fra oktober måned, hvor jeg oprettede indlægs-kladden, og havde tænkt mig at fortælle og berette. Idéen forsvandt i travlhed og blog-pause, men nu må det hellere være. Inden kapitlet lige om lidt bliver skrevet færdigt. Der er nemlig kun en uge tilbage. Én uge! Hvor fanden blev de seks måneder af? De blev vel sagtens væk i morskab, udfordringer og oplevelser… Som jeg har skrevet før, har min praktikperiode ved Venstres Landsorganisation været...