At bryde med tabuer – Voksenbabyer og bideskinner

Tabuer er for mig noget meget ambivalent. Jeg synes det er så ærgerligt, hvis vi f.eks. ikke kan tale åbent om ensomhed, sexualitet, kønssygdomme, religion, dem der ikke vil have børn, dem der vil have dem tidligt eller helt alene, psykiske sygdomme, eller blot det at sove med en bideskinne fordi man skærer fandens meget tænder og ellers ville gå rundt med konstant hovedpine. yep that’s me.

Tror ikke jeg har lavet andet end at smile, siden jeg for efterhånden mange år siden fik min bøjle af – at de kun blev kosmetisk rettet, viser sig nu… 

Om jeg er vild med det? Næppe. Og det var et stort og grænseoverskridende skridt ud af min comfortzone den første nat jeg havde med min bindeskinne blandt andre. Men sådan er min krop og kranie blot så træls, og jeg elsker den skinne, hver eneste morgen jeg vågner og ikke skal døje med hovedpinen. Siger jeg det højt? Sjældent. Og det er ligepræcis der problemerne omkring tabuer ligger.

Vi glemmer at snakke om dem, og aftabuisere dem.

Jeg synes det er så ærgerligt hvis ikke vi kan tale om tingene, blot fordi det er et tabu. Men på den anden side, så er jeg  f.eks. personligt ikke meget for at tale om sex… Medmindre jeg er fuld og i trygge rammer i guess (det kender vi vist alle til). Sådan tror jeg blot jeg er som person. Lidt privat med de private ting.
Jeg har til gengæld STOR respekt for dem der taler åbent og ærligt omkring det, og (efterhånden) hele Danmarks voksenbaby fortjener så vandvittig meget respekt. Generelt har DR3 fat i noget rigtig stort, i deres “spørg mig om alt”-programmer, hvor tabuer virkelig bliver bragt på banen. Jeg synes det er vildt og vandvittig sejt, hvordan de deltagende har valgt at stå 100 procent frem – det eneste jeg ville ønske, var at folk havde tog bedre i mod dem.

De gør alt hvad vi andre burde. Taler højt.

Og jeg synes simpelthen vi skylder dem en stor portion respekt i retur. Det hele handler om forskellighed, og til det har jeg kun at sige, det samme som jeg gentagne gange fik at vide, både før og under mit udvekslingsophold: “Det er ikke forkert det er bare anderledes.”
Det kan godt være vi ikke kan forstå dem og deres måde at leve på, men vi bliver for alt i verden nødt til at respektere det. <3