København-vlog #dag1 // PR-gaver, praktiksted og togbøde

Amalies Indien // Kvalme og hvid turistattraktion i Jaipur

I dag præsenterer jeg for første gang i bloggens historie en gæsteblogger. Det er min kære kusine jeg har lokket til at skrive om sin rejse til Indien for et par måneder siden. Jeg elsker selv at høre rejsedagbøger og se rejsevlogs, og håber, at det også er noget i kan lide. Samtidig er det jo en oplagt idé at lære Indien bedre at kende, og måske blive inspireret til selv at tage en tur.

Første del af min kusine Amalies rejsedagbog fra Indien kommer altså her. Tag godt i mod det!

indien, rejse, rejsedagbog, vlog, jaipur
Sebastian, mig, Nam og vores trofaste transportmiddel i tre dage

Det er nu to måneder siden, at jeg tog til Indien med min ene bror for at mødes med vores anden bror i Jaipur. Vi blev alle tre syge dernede og min sygdom hang fast længe efter vi kom hjem, så jeg har haft det lidt ambivalent med turen. Efter jeg er blevet god igen kan jeg nu begynde at se tilbage på turen med et lidt mere positivt sind, uden kun at huske de dage med ustoppelig kvalme. Det er derfor først nu jeg har lyst til at dele min dagbog med jer, fordi jeg synes den er værd at dele! Indien er et vildt, vildt land, langt mere anderledes end noget jeg nogensinde før har oplevet. Jeg har delt det op i to indlæg, da vores tur var lidt delt i to. De første ti dage brugte vi i Nordindien alle tre, tre dage i Jaipur og fem dage i Udaipur. Mig og min ene bror tog derefter videre til Goa i seks dage, det vil jeg uddybe en anden gang. Her er den uredigerede første del af min Indien dagbog:

Vi tog afsted til Indien for en uge siden i dag. Wow en tur. Mest spontane beslutning, men hvornår ville jeg ellers få chancen for at komme til Indien med mine to brødre? Det er ikke fordi jeg flyder i penge, men fuck it, om jeg skal låne lidt, for at få en god tur. Og indtil videre har det været fantastisk! Fuldstændig vildt kulturchok der mødte os, da vi den første dag blev mødt af Jaipurs kaos. Jonatan mødte os på hotellet og hvilket glædeligt gensyn det var! Så kørte vi ellers i pendulfart rundt i Jaipurs gader i verdens mindste tuk-tuk. Ti timers sightseeing trods kun én times søvn på flyet herned. Vi blev kastet direkte ud i Indiens kultur, hvor skrald, ekstrem fattigdom, pyntede dyr og pangfarver kolliderede i én stor pærevælling i dét de kalder The Pink City. Det var noget af en mundfuld. For ikke at tale om den altoverskyggende larm fra bil- og scooterhorn og det ekstremt høje tempo. Vi var i hvert fald meget langt fra Østerbrogade, som vi bare 15 timer tidligere havde stået på. Fattigdommen i Jaipur var af en helt anden kaliber end jeg nogensinde før har set (og jeg har rejst rundt i Thailand, Vietnam, Cambodia, Laos, Indonesien og Borneo (red.)). Folk lå nærmest døende på gaden, endda i rendesten, og lignede ikke længere mennesker. Små børn løb rundt uden bukser eller sko med skidt over det hele. De så ud som de udmagrede hunde og geder, der lå ved siden af dem. Dét var hårdt at opleve.

indien, rejse, rejsedagbog, vlog, jaipur
Børn i Jaipur

Vi blev hurtigt venner med vores tuk-tuk chauffør Nam, en sjov og lidt crazy ung mand med meget på hjerte. Han viste os alle de smukkeste steder i Jaipur og tog med os til Taj Mahal, fire timer hver vej (heldigvis ikke i tuk-tuk ;)). Den sidste dag inviterede han os hjem til hans familie, hvor hans mor havde lavet mad til os. Selvom de var godt stillet i forhold til mange andre (Nam havde flere gange nævnt, at de havde mange penge og meget plads), slog det mig hvor lidt de havde. De sov to-tre mennesker i hvert rum og boede seks-syv mennesker i et lille rækkehus i en lidt ghetto-agtig del af Jaipur. Det var en vildt god oplevelse og ekstremt gavmildt af ham. Børnene i nabolaget overfladt os nærmest og de ville alle sammen røre os og se os tæt på. Hvide mennesker er generelt et sjældent syn i Indien. +/- 45 indere har spurgt om de må tage et billede med os/mig. Ikke inklusiv de, der har taget et selfie med os i baggrunden og forsøgt at skjule det (det er meget svært at skjule). Selv ved Taj Mahal, som må siges at være et meget sjældent og enestående syn, blev jeg stoppet fire-fem gange af indere, der gerne ville have mig med på deres foto. Det er meget sødt og sjovt. Men det er sgu også lidt irriterende i længden, at folk glor så meget og hele tiden prøver at snakke med os. En mand løb på et tidspunkt efter os i vrede, fordi vi ikke svarede ham.

indien, rejse, rejsedagbog, vlog, jaipur, rejsetips, indien rejse
En albino foran et mausoleum af ren marmor er da også et specielt syn.. Én af de mange, mange familiebilleder, jeg er kommet med på

Fra Jaipur tog vi en frygtelig natbus til Udaipur, hvor vi er nu. Jeg blev syg lige da vi kom. Jeg ved ikke om det var den crazy bustur, eller noget dårligt mad (måske den lidt suspekte kylling, Nam tog med hjem til vores måltid. Han kørte forbi en lille kiosk, hvor de havde levende kyllinger i et bur udenfor. To minutter kommer han ud med en død kylling i en pose. Velkommen til Indien). Jeg lå syg med diarré og kvalme i én dag. Det skabte desværre lidt af en kædereaktion. Først Sebastian og så Jonatan lå syge. I fire dage har vi nu på skift været sløje. Vi har derfor ikke set nær så meget i Udaipur, som vi så i Jaipur. Men her er så vidunderligt! Den her by er 100 gange mere laid back end Jaipur. Her er næsten ingen skrald, ingen eksplicit fattigdom og overhovedet ikke samme larm. Her er smukke bygninger, skønne butikker med handycrafts, søde mennesker, yoga, god mad og en fantastisk udsigt. Det har egentlig været rart med et par slapper dage, hvor vi bare har gået rundt og set den smukke by, dyrket yoga, solet og jeg har været på et cooking class.

indien, rejse, rejsedagbog, vlog, jaipur, rejsetips, indien rejseOs tre på tur den første dag

Fortsættelse følger…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

København-vlog #dag1 // PR-gaver, praktiksted og togbøde