En dyb indånding - og så fuld fart fremad

Facts: Fem søvnløse facts om mig fra oppe over skyerne

tgzyeclvras5chwzkbsq

29. april 2018 kl. 21.08 dansk tid

Jeg burde virkelig sove. Som i virkelig. Men det er ligesom når ordene derhjemme holder mig vågen. Det sker åbenbart også Ca. 10.000 meter over jorden Ca. 3 timer fra Bangkok. Men eftersom klokken stadig kun er 21 på rådhusuret i København, kan det vel næppe kategoriseres som midnatstanker. Det er mere klokken på vores destination, der skræmmer mig. Jeg har aldrig skippet en nattesøvn… Mon dette bliver den første? Når man lander til en dag, der starter, når den i DK slutter, kan man vel lidt blive nødt til det. Eller hvad? Wish me (og mit store sovehjerte) luck.

Men altså. Jeg besluttede, at jeg alligevel lige så godt kunne nedfælde nogle af de tanker, der holder mig vågen. Det er jo det, der plejer at virke på hjemlig grund. At få det ud. Og måske vil det endda give anledning til en smule opklaring.

Og således tænkte jeg altså et par tanker eller to. Om den jeg er, når jeg befinder mig på et fly. 3000 km. Fra Bangkok.

  • Jeg bliver altid underlig sentimental, når jeg flyver uden min kæreste. Tror det er følelsen af hvad nu hvis. Så er jeg alene. Eller i hvert fald ikke sammen med ham. Og så mangler der bare den der hånd at holde i, når sikkerhedssele-skiltet tændes, og turbulensen mærkes. Det er altid værst når vi letter. Min taktik er at lukke øjnene og knuge armlænet. Det hjælper en smule. Og så sørger jeg altid for at fortælle ham, inden jeg letter, at jeg elsker ham. Det gør jeg faktisk hver dag. Og det skal man huske. Inden man går ud af døren, inden man går i seng, og bare når man har lyst. Man ved aldrig, hvornår det er for sent.
  • Jeg har en uhæmmet stor kærlighed til flymad. Jeg ved helt ærligt ikke noget bedre end at åbne de små pakker og overraskelser, og med mit meget lidt kræsne madglade sind, ryger det hele ned med stort velbehag. Jeg føler lidt, at jeg er den eneste i hele verden med en sådan forkærlighed. Og jeg kan (for en gangs skyld har jeg lyst til at sige), ikke rationalisere mig frem til, hvorfor det forholder sig sådan.
  • Jeg ser stadig kun film jeg har set. Det får mig til at slappe af. Og oftest til at mindes de situationer jeg første gang eller senest så selvsamme. Generelt er det en tryghedsting tror jeg. Men nogle gange er det også bare rart, at man ikke behøver forholde sig til for meget. Der er rigeligt andet at tænke på heroppe over skyerne.
  • Jeg føler mig underlig voksen og moden, på den der måde man bliver det, når det går op for én, at man bliver tiltalt mere madame end miss af de thailandske stewardesser.
  • Alligevel har jeg åbenbart aldrig følt mig voksen nok til at bestille øl eller vin til maden ombord. What’s with that? Jeg tror faktisk aldrig jeg har gjort det. Og det undrede mig, da jeg endnu engang hørte mig selv bede om en ‘diet coke’, hvorfor det egentlig forholder sig sådan. Måske hvis jeg var bedre til at åbne rødvinen derhjemme også, at det ville føles helt naturligt. Eller hvis mine medpassagerer var jævnaldrende, på vej mod rødvinsmarker, og som alle takkede ja til druerne. Måske hvis jeg en dag drager afsted ombord med efterkommere i flere generationer. Ligesom en bedstefar med sin snaps til frokosten. Eller måske hvis jeg en dag, med ring på fingeren, skåler med min kærlighed i bobler. På vej mod varme og hvedebrød.

Jeg lover i hvert fald at vende tilbage, den dag der er procenter til min flymad. Og så vil i vide, at jeg er rigtig voksen. Og helt sikkert rigtig lykkelig! ❤️

Godnat herfra. Vi ses når turbulens er blevet til Bangkok, og Bangkok til Myanmar!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dyb indånding - og så fuld fart fremad