Ugen der gik #25

7 ting jeg har lært som garderfrue

garderfrue, den kongelige livgarde, garder, livgarden, kæreste med garderMin kærestes tid som garder og dermed min som garderfrue lakker mod enden. På fredag kan jeg hente ham hjem, sådan helt rigtigt, og jeg glæder mig fuldstændig vandvittigt. Men det har også været en sjov tid, med mange overvejelser og opdagelser. Ikke mindst om mig selv. Derfor tænkte jeg, det kunne være sjovt at fortælle jer lidt om, hvad man rent faktisk kan (risikere at) lære som garderfrue.

Som garderfrue har jeg lært:

…hvor vandvittigt det er, først at være flyttet sammen, og så flytte fra hinanden igen. Punktum. Og i virkeligheden nok hovedårsagen til flere af nedenstående åbenbaringer. Jeg er IKKE fan.

…at jeg stadig er fuldstændig helt og aldeles elendig til at gøre rent og rydde op. Det SEJLER herhjemme. Især fordi jeg har haft så travlt, at jeg mildest talt bare har kastet mig på sofaen til verdens nemmeste aftensmad klokken lidt i godnat. Ups.

… ikke at planlægge længere frem i kalenderen end én uge. Og at alt kan ske derimellem. Guderne skal vide, at det virkelig har været en prøvelse for frøken-planlægning her, men det har immervæk også rykket mig meget at være tvunget til det. Faktisk tror jeg, jeg skylder en opdatering på dét her indlæg i den forbindelse, for jeg kan næsten ikke kende mig selv!

… at jeg trods mit rodehoved og meget sparsomlige rengøringsgen faktisk er ret glad for at være den opvartende husmor-type. Måske kommer det ikke rigtigt som et chok for dem, der kender mig, men for mig gør det alligevel lidt. Jeg elsker virkelig at være “værtinde” og det at have mad klar en fredag aften, når min garder kom ind ad døren, det er simpelthen det bedste. Det bliver næppe mere hausfrau, og det stempel har jeg da også for længst fået i omgangskredsen. Men jeg tror, jeg troede, at jeg ville kede mig mere i den der “opvartende” rolle sådan på daglig basis, f.eks. har jeg altid tænkt, at jeg aldrig ville befinde mig godt som hjemmegående. Lad mig bare sige, at jeg ikke længere er helt så sikker.

… at jeg aldrig nogensinde (!!!) skal bo alene. Det er simpelthen for dødsygt. Jeg vil have nogen at komme hjem til, dele dagen med og spise søndagsæg og onsdagssnegle med. Og hvis det (gud forbyde det) ikke skulle være min kæreste, så skulle det nok være nogle venner. Måske endda en håndfuld.

… alt hvad der er værd at vide om garderlivet. Hvordan man pudser støvler, hvordan et vagtskema hænger sammen, hvordan man kan se, hvornår Dronningen er hjemme og alverdens andre halvt og helt værdifulde anekdoter.

…hvad ægte styrke er. Og stolthed. Shit man, det er sejt at have været uden mad, bad og søvn en hel uge, og så også lige have gået, jeg ved ikke hvor langt, med flere kilo opbakning i ukendt terræn og med alskens prøvelser på vejen. Ja, jeg tudede lidt, da han kom hjem og viste sit Rex-mærke ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #25