Suited op og suited ned - Ugen der gik #4

Hvorfor et godt råd sjældent er godt

Vil du have et godt råd? Lad vær med at give gode råd…

Jeg har ikke læst psykologi, eller det der ligner. Men jeg agter (måske lidt ironisk for indlæggets indhold), alligevel at tro, at jeg er menneskekender nok til at vide, at vi allesammen går rundt og tror, at vi ligner hinanden mere end vi gør. Eller rettere. Vi tror, at alle ligner os selv. Og på den måde bliver det, der egentlig var et velmenende råd til dig selv – eller et du ville ønske du havde fået, almengyldigt for os alle.

Men sådan hænger verden desværre ikke sammen.

For nej. Et godt råd er faktisk ikke altid værdsat. Og slet ikke altid brugbart.

“Tag den med ro.”

“Du har altså ikke travlt.”

“Nyd det nu bare lidt.”

Ja indpakningen er måske ikke helt den samme, men indholdet er ikke til at tage fejl af. Guderne skal vide, at jeg har fået MANGE ‘gode råd’ gennem tiden af halvt og helt fremmede mennesker, der pludselig tror, at fordi de har set en fli af min personlighed eller fået et hjørne af mit liv, så ved de, præcis hvad det hele drejer sig om. Og endnu vigtigere – hvad jeg skal passe på med, holde øjnene åbne for eller lave om på.

Må jeg give dig et godt råd?

Forleden blev det endda brugt som afslutning på et pre-jobinterview i telefonen.

“Hvis jeg må give dig et godt råd” sagde hun i den anden ende, og jeg tænkte, om chancen for jobbet var passeret, eller jeg kunne tillade mig at sige pænt nej tak?

“Prøv og lad vær med at have så travlt” fortsatte hun, og jeg tænkte, at hun virkelig ikke anede hvad hun talte om.

Jeg VED godt, at et godt råd er sagt i god mening. Men det er også sagt med én overbevisning, ét par briller og ét livssyn. Og det er altså ikke (altid) det samme syn, som der bliver set fra den anden side.
Den side, som tager i mod.

Jeg VED også godt, at vi alle sammen gør det. Jeg selv inklusiv. Men det gør det så meget desto mere vigtigere for mig at få fortalt, at verden er så meget mere kompleks end vi forestiller os. Og bare fordi DU bliver forpustet over MIT arbejdsliv – eller fordi JEG er ved at kløjs i DIT valg af uddannelse, så behøver det ikke være dårligt for nogle af parterne.

Jeg øver mig

Jeg øver mig hver dag i at spille bold fra min egen banehalvdel. For det er da helt klart også utopi fra min side at tro, at jeg nogensinde selv vil kunne lade vær med at give mit besyv med til andre. Det er vel menneskeligt at ville hjælpe. Men jeg øver mig på det kraftigste i at starte sætningen med; Hvis det var mig. Eller; Jeg tror jeg ville… Og på den måde være tydelig i min kommunikation og forståelsesramme.

For er det ikke det, det hele kan koges ned til?

Vi har hver vores forståelsesramme. Hver vores liv, præferencer, holdninger, ønsker, lyster og tærskler. Og vi kan være nok så forhippede på at hjælpe hinanden i mål, men hvis mål er det egentlig vi gerne vil ramme?

Er det vores eget – eller er det vores medmenneskers? I sidste ende skal vi vel allesammen ende i hvert vores mål, og så nytter det jo faktisk alligevel ikke noget at prøve at spille alle boldene ned i samme net (for nu at blive i billedsproget), ved at bruge den samme opskrift.

Mads og monopolet klassikeren

Jeg har OGSÅ lovet mig selv, at jeg vil blive bedre til at bruge den førnævnte menneskekendskab til at fornemme, hvornår et godt råd er nødvendigt for vedkommende, det er tiltænkt, og hvornår det måske nærmere er nødvendigt for mig. Vi kender godt dilemmaet fra Mads og monopolet ik? Hjælper du din syge moster fordi du gerne vil hjælpe hende – eller fordi du gerne vil afhjælpe din dårlige samvittighed.

Og hvis sidstnævnte er tilfældet, så vil jeg øve mig i at holde helt og aldeles mund. Et godt råd er nemlig sjældent værdsat for andre, når det egentlig mest er et godt råd til os selv.

Spoiler alert. Jeg fik ikke jobbet, selvom jeg blev rost for mit drive (ironisk nok). Men så fik jeg heldigvis et andet…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Suited op og suited ned - Ugen der gik #4