Rejsedrømme og rejseplaner for 2018

Blå fest og kongelige forventninger

Blå fest og kongelige forventninger I Livgarden 2018
Blå fest – En traditionsrig, royal gallafest (og tilhørende weekend) for livgarden og deres ledsagere.

Det passer mit royale hjerte ganske ganske glimrende, at min kæreste har valgt at aftjene sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde. Det giver mig en anledning til at følge lidt mere med i kongehuset end det nok ellers ville være passende. Og til at udleve lidt af den prinsessedrøm jeg tænker de fleste har dybt inde. Og i weekenden skal det være. Jeg skal nemlig til blå fest med min kæreste og resten af livgarden.

Et royalt islæt

Det starter i eftermiddag, når vi tjekker ind på hotellet i Horsens, fortsætter i morgen med march gennem byens gader, parbilleder, gallakjole, blå uniform, middag, taler osv. Jeg har endda ladet mig fortælle, at mændene skal følge deres ledsager på toilettet og vente pænt udenfor, og at vi først må forlade bordet hertil efter hovedretten (shit). Ligeledes får vi ledsagere udleveret en mini udgave af det fine rex-mærke garderne optjente efter deres rex-tur for et par uger siden. Rex betyder konge/regent, og mærket er kort sagt Dronningens monogram med en kongekrone øverst. Etiketterne og det royale islæt er altså på plads. Tror i nok lige jeg glæder mig!

Inden klokken slår 00, skal vi ligeledes på ægte Askepot manér forlade middagen – dog ikke for at tage hjem, men for at skifte tøj. Garderne må nemlig ikke drikke sig beruset i kongens klæder, hvilket deres uniform jo er. Så der skifter man til smoking og cocktailkjole, og fortsætter festen lidt mere ‘loose’.

Men først, lidt forretningsforståelse og entreprenørskab på studiet. Det har jeg forsømt lidt den seneste tid. Ligeså vel som bloggen her jo. Men turen til Ghana krævede lidt af det hele. Nu er de fleste hængepartier til gengæld løst, og jeg er klar til at vende tilbage til hverdagen igen. Altså efter jeg har forladt den til en eventyrlig royal verden af blå fest, that is!

God weekend, venner! 💙

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejsedrømme og rejseplaner for 2018