Den mig der også er en anden

En dyb indånding – og så fuld fart fremad

dvu8yrhltpwx4m2u8iyz9wb13zj6jmtcckv2sbheffda

Jeg har lige sat mig et øjeblik. På stenen foran mit hjem. Med den udsigt og det her vejr, synes det som et perfekt sted at tænke og holde pause. Har nok mest brug for sidstnævnte. En pause fra førstnævnte.

Det er nok alkoholen fra igår. Og i forgårs. Og manglen på søvn derimellem. Og endnu en af de forbandede farvel. Alt det der gør, at mine følelser sider uden på tøjet i dag. Sådan plejer det faktisk at være dagen derpå. Men det er efterhånden længe siden. Det plejer at være en af årsagerne til at jeg holder mig til en enkelt. Fordi jeg simpelthen ikke bryder mig om mig selv dagen efter for mange. Min hjerne kører med tusind omdrejninger i minuttet og mit hjerte slår forkert. Slår ud af ting der ikke engang er ting. Og da slet ikke bekymringer. Men igår slap jeg kontrollen – præcis som for et år siden. Og det bøder jeg så lidt for i dag. Fordi det tilfældigvis også lige lå oven i et farvel, en søndag og en travl to do!

Men i morgen er alkoholen forsvundet. Heldigvis. Og en ny uge starter. En af de vilde. Faktisk har jeg tre uger med fuld fart på. Startende fra i morgen. De tæller to fridagsaftener, en eksamen, to kurser (det største af dem som medansvarlig), en tur til Asien, et par oplæg, en påskefrokost og alt derimellem. Det er heldigvis gode ting det hele, men derfor kan det godt fylde lidt for meget lige på en dag som i dag. De dage har vi nok alle sammen indimellem, jeg er bare lidt ny i konstellationen med at håndtere dem som aleneboende.

Så nu tager jeg en dyb indånding – og så er det fuld fart fremad. Jeg kan, og jeg vil heldigvis gerne det hele! Vi ses på den anden side…. Eller indimellem.

Tak fordi du læser med. Hav en forrygende start på ugen i morgen ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den mig der også er en anden