Foråret kom med mig hjem i toget

Jeg har brugt det meste af formiddagen på Ingerslevs Boulevard i Århus for at filme og knipse billeder til et projekt på studiet. Det tog mig først og fremmest direkte tilbage til min barndom, hvor jeg gik på skolen bag mig, og kan huske hvordan vi hver onsdag gik forbi honning-manden og fik honningbolsjer med på vej over i klubben. Jeg tiggede mange smagsprøver og ikke mindst småpenge af min mor til at købe flere. Han stod der stadig i dag, og jeg havde næsten lyst til at give ham en krammer. Istedet købte jeg et par poser bolsjer, og sagde ham mange tak for de mange smagsprøver fra dengang. Han smilede det mest varme smil jeg længe har set, og fortalte hvordan han primært gjorde for at holde sig igang. Han var jo ikke blevet 100 år endnu som han sagde, og med 30 år i bagagen på det marked var han langt fra færdig. Selvom han nu nok får delt flere smagsprøver ud end han får tjent penge.

Læs også: Hvornår flytter jeg til Århus

Samtidig blev jeg simpelthen helt “ny-forelsket” i det torvemarked. Jeg vidste jo godt det eksisterede, men da jeg ikke bor i byen længere er det sjælden jeg kommer forbi. Og efter vi fik filmet færdig og spist lune fiskefrikadeller fra samme bod som min mor og jeg, når hun hentede mig fra skole dengang, kunne jeg da heller ikke dy mig. Lidt ost fra den velkendte ostevogn og de flotteste kirsebærgrene (bilder jeg mig i hvert fald ind at det er?) kom med hjem. Sidst nævnte måske ikke helt gennemtænkt taget i betragtning af den offentlige transport der ventede mig. Se det på snappen @katrineiml

Til gengæld fik jeg det største smil med på vejen af en ældre dame i bussen og en bemærkning om, at så kunne man da ikke andet end at komme i forårshumør. Og så var hele besværget lige meget.

Nu står de fint herhjemme og fylder bogstavelig talt hele stuen. Men de pynter, de dufter og de syner af forår. Det tog jeg nemlig med mig hjem i toget, sammen med mine iskolde tæer og snøftende næse. Det ér på vej. Jeg kan mærke det.