Om en søvn der forsvandt, og en kriblen der vendte tilbage

Januar – nu og da

Jeg har sat mig i toget for første gang i noget, der føles som en evighed. Med så dårlig en søvn og så lidt et overskud jeg har haft de sidste par dage, har det været for fristende at have en bil stående på parkeringspladsen (cause yes, i bought a car). Jeg kunne ikke modstå. Også selvom jeg faktisk på forhånd har betalt togkort til de sidste krampagtige skoledage. Derfor, og fordi jeg igår havde sovet mere igennem, end jeg havde hele den forgangne uge, og mit energiniveau derfor efterhånden er på retur, lod jeg bilen stå i dag. Det føltes helt nostalgisk at sætte sig til rette i de velkendte DSB sæder. Det er slet ikke så ringe endda. Specielt ikke med den morgen-himmel, jeg fik fornøjelsen af på min spadseretur til banegården. Se lige det lys altså. Og hvad endnu bedre, det frigører mine hænder og tanker fra bilrattet, og giver mig muligheden for at bruge dem på noteprogrammet på min telefon. En note om lidt af alt det, januar byder på. Men før vi når så langt, tænkte jeg, vi skulle på et lille tilbageblik til januar 2018.

Januar da

For et år siden var jeg også igang med at flytte rundt på programmer og hverdag. Bogstavelig talt. Jeg flyttede fra mit værelse i bedstemors københavnerlejlighed og hjem til smørhullet i Skanderborg. Alene, for min kæreste var først lige startet på sit garder-eventyr. Det satte vores forhold på lidt af en langdistance-prøve.

Det var ligeledes for et år siden, jeg sagde farvel til en fantastisk periode som praktikant ved Venstres Landsorganisation med en følelse af, at være fuldstændig uafklaret afklaret. Det blev også til et par midnatstanker om netop det at være midlertidig permanent – og et halvt år som en tidsstørelse at forholde sig til. Jeg håber, at den smule erfaring styrker mig i næste forsøg. For hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at et halvt år er mere end rigeligt til at binde sig følelsesmæssigt, men også alt for lidt tid til at gøre noget færdigt. Især når man bare er pisse glad for det man laver.

Heldigvis åbnede der sig nye døre hjemme i Østjylland, og jeg kunne således starte som HR Student i det kreative bureau Creuna.

Januar 2018 var også måneden, hvor to af de stadig mest læste indlæg blev udgivet. Nemlig en opsamling på hele kvote 2 ansøgningsprocessen. Og en snak om p-piller, hormoner og autoritær tillid. Dét indlæg er jeg stadig pisse stolt af at have skrevet – og jeg har heldigvis stadig ikke fortrudt beslutningen.

Januar nu

Januar 2019 minder på mange måder frygtelig meget om den i 2018. I omvendt rækkefølge.

Jeg skal sige farvel til skole-hverdag mere eller mindre for good, idet jeg kun har 5 (eller er det 10?) ECTS point tilbage, når jeg vender hjem fra praktik. Foruden en bachelor, selvfølgelig. Det betyder også, at jeg skal sige farvel til en masse fantastiske udvekslingsstuderende. Til gengæld skal jeg sige goddag til endnu en praktik, og en hverdag jeg virkelig er vild med. Nemlig den, hvor man producerer, udfordrer og lærer en masse!

I resten af måneden skal jeg også gå nogle flere søndagsture med veninder, forsøge at sortere både tøj, produkter og habbengut efter forbillede fra mit nyeste Netflix-crush. Og så skal jeg arbejde mere koncentreret, holde mere fri (når jeg har det) og ikke mindst opstarte mit hold af ‘elever’ på Politikkens Debattør- og kritikerskole.

Jeg er ret overbevist om, at det bliver godt. Det hele. Og nu (med bedre søvn og endnu færre skoledage tilbage, i modsætning til da de her ord blev skrevet) er min krop endelig også ved at være enig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en søvn der forsvandt, og en kriblen der vendte tilbage